Min cityboi (citybois)

Den perfekte date

Efter vi var på café med Anthons dejlige venner og vi havde hygget os rigtig meget fulgte Anthon mig hjem. Vi holde i hånden hele vejen hjem til mig, det var virkelig romantisk, og endelig som jeg havde håbet han ville sige, spørger han mig - 

Anthon: D/N? Hvis du nu havde lyst, osv kunne vi jo måske tage i tivoli på fredag, bare dig og mig? Det er helt okay hvis du ikke har lyst

Mig: Øh, jo selvfølgelig kan vi det, det vil jeg utroligt gerne.

Anthon: Wauw, det er jeg virkelieg glad for du vil.

Mig: Jeg er rigtig glad for du spurgte.

Lidt efter var vi ved mit hus og vi skulle sige farvel 

Anthon: Farvel D/N, det har været en rigtig hyggelig dag sammen med dig, det har det virkelig.

Mig: I ligemåde Anthon, tusind tak fordi jeg måtte komme med 

Jeg gik ned fra trappetrinnet til Anthon og kiggede ham i øjnene.

Han krammede mig på den der fantastiske måde jeg bare ikke kunne stå for. Han løftede hovedet fra min skulder og inden jeg havde set mig om mødtes vores læber. Vi kyssede. 

Det var somom at jeg havde en vulkan af lykke der gik i udbrud indeni mig. Jeg ville aldrig slippe mine læber fra hans. 

Vi kyssede i lang tid. Rigtig lang tid.

Han kørte sine hænder langsomt nedad fra min ryg til min numse. Jeg plejede at blive ur når drengene i min gamle klasse snuppede mig bag i, men når Anthon gjorde det, vidste vi begge at det var helt i orden. 

Anthon trak sig tilbage og viskede i mit øre.

Anthon: Du er så smuk

Jeg blev helt smigret og varm inden i. Var det virkelig det han sagde, eller var det en drøm?

Jeg fniste af glæde og kyssede ham igen. Det var en fuldkommen perfekt afslutningen på den bedste dag i mit liv.