Stol På Mig

3. Lorte Nyhed.

Mit vækkeur ringer, verdens mest irriterende opfindelse, udover Adrian.

Med mine ninja søko skilles ruller jeg ned på gulvet, med min lækre hval lyd.

Jeg hopper hurtigt i noget tøj, ligger et naturligt lag makeup og hopper glad nedenunder, min mor sidder og stirrer ned i bordet.
"Skulle du ikke være på arbejde?"
Spørger jeg, "Han er kommet ud af fængslet, allerede" mumler hun og kigger såret op på mig. Jeg spæner op på værelset, låser min dør og begynder at stortude.

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg løst til at cutte, mærke baberbladet kører over mit håndled. Men jeg ved det er dumt. Boksning er heldigvis en god måde at få Føleserne ud på, en anden måde end at lave ar ihvertfald.

Jeg finder hurtigt min boksepude og handsker frem, jeg skulle edenligt være i skole nu, men det er ligemeget nu.
Jeg tror aldrig jeg har slået så hårdt på puden før, tårene triller ned af mine kinder, imens sveden sidder som perler på min hud.
Jeg har bokset i over en time nu, så jeg stopper. Mine øjne er blodsprængte og mit ansigt er ildrødt. Jeg ligger mig bare til at sove, så ser jeg måske mere normal ud når jeg vågner.

Jeg vågner, og ligner stadig noget der er løgn, mine øjne er stadig blodsprængt, og hævede.
Jeg beslutter mig for at gå en tur, selvom det er skide koldt. Jeg går stille ud af indkørslen, og op mod parken, imens jeg sparker til nogle småsten. Det er ved at være aften, men jeg er ret ligeglad idag.

Jeg beslutter mig for at kravle op i en af træerne, man tænker altid bedst i træer og jeg har brug for at tænke.
Jeg kravler forsigtigt der op, jeg fryser så meget at jeg ryster. Jeg får sat mig godt op af træet, i en sikker stilling og før jeg ved af det er jeg i drømmeland.

Jeg vågner op, og er dybt frosen, det er mørkt, og jeg må faktisk indrømme at jeg er bange. Jeg fryser så meget at jeg næsten ikke kan tænke.
Lydløst forsøger jeg at komme ned af træet, men gæt engang? Ninja Melina falder direkte ned på hovedet.

Jeg mærker nogle stærke arme tage mig op i bryderstilling, jeg prøver at åbne mine øjne men det virker bare så uoverskueligt. Mit hovede dunker, og følelsen af at bliver båret gør mig træt.

Jeg tager mig sammen og åbner stille mine øjne, jeg kan se en skikkelse af en dreng der bære mig, jeg kan ikke se ham ordenligt da alt er lidt sløret. Jeg bider ham hårdt i armen, for at få ham til at slippe, tænk hvis han kidnapper mig?
Panikken breder sig i mig hvad nu hvis det er min far? før jeg ved af det, triller tårerne ned af mig, jeg kommer hurtigt op, på trods af at jeg er svimmel.
Mit overlevelsesinstinkt tager over og jeg sparker drengen hårdt i skridtet, det går op for mig at det er Adrian og en eller anden dreng ved siden af ham, "Øhm, undskyld" siger jeg og kigger uskyldigt ned på Adrian der forvirret ligger på jorden, nok med store smerter visse steder.

Og før jeg ved af det ligger jeg også selv nede på jorden. Jeg bliver igen båret op i bryderstilling, burde de ikke at have lært at de ikke skulle gøre det? Men jeg er for træt til at gøre modstand.

Jeg vågner stille op, ved siden af... Adrian?! Jeg slår ham hårdt på skulderen
"hvad fuck sker der?" spørger jeg surt.
"Easy tiger" smiler han træt.
"Hvorfor er jeg her?" forsøgte jeg igen
"Mig og Chris så dig falde ned fra et træ, du var besvimet og helt kold, så jeg tag dig op i bryderstilling, pludselig begynde du at græde, så sparkede du mig i nosserne og du besvimede, og så bar vi dig hjem til mig" Fortalte han mig, og forsatte
"Du har faktisk sat en stopper for mit sexliv i nogle dage, så du må godt være lidt taknemlig" sagde han med sit selvfede smil plantet i hans ansigt.
"Tak" sagde jeg, og smilte svagt.

"Men hvorfor grad du?" spurte han bekymret, giv ham en hånd! Han bekymrer sig rent faktisk om andre!
"Jeg grad ikke" svarede jeg, selvom jeg faktisk ikke en gang kunne huske det.

Jeg kikkede op på uret, den var lidt over 9, solen skinnede forsigtigt ind af vinduerne.
Jeg må faktisk indrømme at jeg ikke hadede Adrian så meget mere, men jeg hadede ham stadig!

Jeg lå inde i min seng igen, jeg havde faktisk bare set Netflix hele dagen, helt fra imorges af til nu, min mor var virkelig overdrevet sur på mig fordi jeg havde været væk hele natten uden at give lyd fra mig, men selvfølgelig havde jeg ikke sagt sandheden.