Stol På Mig

8. Lørdag

Jeg vågnede ved at drengene snakkede,
"Det var Ihvertfald i aften" hørte jeg Chris sige,
Jeg satte mig op i sengen,
"Hvad var i aften" spurte jeg forvirret,
"Øhhm, bare en fest" skyndte Adrian sig at sige.
"I ved godt jeg hader jer, jeg glemte bare at hade jer igår"
"Og hvorfor så det?" Spurte Andrew,
"Nogle skal man jo hade" sagde jeg.
Adrian tog en hånd til hjertet,
"Når men, vi hader også dig" smilte han selvfedt.
"Ville i ikke godt hente min taske, den står nede i stuen?" tiggede jeg,
"Hvorfor" sagde Adrian og løftede højre øjenbryn,
"Jeg skal skifte tøj" sukkede jeg dovent.
"Hent det selv" sagde han bare.
Jeg lagde mig på maven, og trak mig hen af gulvet, og 'gled' på maven ned af trappen, og hen til min taske, jeg rejste mig hårdt op, og slæbte tasken bag mig på vej op på Adrian's værelse.
Inde på værelset stod Chris og Andrew og skiftede,
"Arrrh kunne i ikke have låst døren" sukkede jeg,
"Rolig vi har jo undertøj på" sagde Andrew,
"Alligevel" sagde jeg,
"det er dig der er så sky, du tør' ikke en gang og vise dig i undertøj"
"Det er også fordi i er 3 alt-for-liderlige-teenagedrenge, i kan ikke styre jer, når i ser piger i undertøj, i vil stirre mig ihjel hvis jeg gjorde det, prøv og tænk jer om" sagde jeg.
"Aldrig" sagde Chris og Andrew bestemt i kor,
"Nej slet ikke" sagde jeg sarkastisk, og gik ud af døren og hen mod badeværelset,
Jeg åbnede og der inde stod der en Adrian og pissede,
Fantastisk syn! Mærk sarkasmen.
Jeg lukkede bare døren så hurtigt jeg kunne,
"Hvorfor låser i ikke den lorte dør" brokkede jeg mig imens jeg gik ind på Adrian's værelse igen.
"Hva' så" spurte Andrew,
"Adrian låste ikke døren til toilettet, så jeg gik der ind imens han stod og pissede" sukkede jeg, de begyndte bare at grine,
"Jamen jeg skal skifte det ikke sjovt drenge" brokkede jeg mig,
"Der er et toilet neden under" sagde andrew,
"Der for laaangt" sukkede jeg,
"Så skift under dynen" sukkede Chris,
"Jeg dræber jer hvis i kigger" sagde jeg surt,
Jeg tog hurtigt min hvide t-shirt på og begyndte at trække min sorte jeans på, men kender i det hvor de er svære at få op over røven? Det problem har jeg altid, desværre.
"Kig lige væk" sagde jeg til Andrew og Chris imens jeg hurtigt rejste mig op og fik presset min røv ned i de satans bukser.
Adrian traskede ind af døren, også kun i undertøj.
"Adrian lås døren når du er på toilet og hvorfor går i kun rundt i undertøj" brokkede jeg mig.
"Okay, okay og går du ikke også rundt i undertøj derhjemme?" sagde han og løftede øjenbrynene,
"Jov" sukkede jeg.
"Kan i ikke lave morgenmad og det der til Rosa, jeg skal over og pakke" spurte jeg,
"pakke til hvad" spurte Andrew og sendte et blik til Chris og Adrian,
"Mig og pigerne skal sove sammen" hvinede jeg,
"Hvor hende?" Spurgte Chris mystisk,
"Øhm Alså det ved jeg ikke, Mathilde siger det en hemmlighed" sagde jeg,
"Når farvel drenge, sagde jeg og gik ud på Adrian's altan med tasken slæbende efter mig, jeg kravlede over på min altan og forsøgte forgæves og få min taske med mig over,
"drenge, jeg kan ikke nå min taske" skreg jeg,
Adrian kom ud.
"Adrian, hvad var det edenligt det der skete i aftes gik ud på?" Hviskede jeg forsigtigt,
"Hvad er det edenligt der sker for dig, når du pludseligt begynder at græde?" svarede han spydigt tilbage,
imens han gav mig min taske.
"Det ikke fair" sukkede jeg,
"Vi ses smukke" sagde han selvfedt.
jeg gik ind af min altan dør, imens jeg kort vinkede til dem.
Jeg ved ikke hvorfor jeg lige pludselig er blivet så gode venner med drengene, de er nogle selvfede irriterende playboys, jeg plejer at hade sådan nogle typer, jeg plejer at være hård, ligeglad og kold overfor dem,
Så det irritere mig at jeg ikke er det nu, selvom de jo er sjove at være sammen med,
men alligevel. Forstår i mig?

Jeg var blevet færdig med at pakke og stod og overvejede hvordan jeg skulle komme derhen, min mor gad ikke køre mig, og det to vel en halv time og gå der hen,
Og det orkede jeg ikke, slet ikke med den her tunge taske.
Jeg hørte lyden af en motorcykel cykel ovre fra naboen.. Adrian.
Jeg traskede der hen i håb om at han ville køre mig,
"Adrian, jeg kan ikke klare og gå, jeg skal hen til Mathilde, giv mit et lift" tiggede jeg,
"Okay, men du skylder" sagde han og satte sig op på hans sorte, blanke motorcykel, han satte min taske i sådan en ting, og gjorde tegn til at jeg skulle komme og sætte mig, han rakte mig en sort hjelm, og jeg tog den hurtigt på.
"Bare hold fast i mig, okay?" Sagde han selvfedt,
"Jeg holder sgu bare fast i sædet" Sagde jeg.
han smilte selvfedt og begyndte at kører, jeg var allerede død bange
Så jeg besluttede bare at kramme mig fast til ham, så falder jeg ihvertfald ikke af.
Lidt efter standsede han mortercyklen på den adresse jeg havde givet ham og gik af motorcyklen, imens han trak hjemlen over hovedet.
"Jeg trode aldrig jeg skulle overleve" sagde jeg.
"Jamen det gjorde du så skat" sagde han selvfedt, imens han gav mig min taske.
Arrgh jeg kan ikke klare ham lige nu.
"Tak for turen" sagde jeg tilfreds, imens jeg begyndte at gå mod Mathilde's hus,
"Ses" hørte jeg ham råbte lige inde han tændte moteren.

Næste kapitel bliver en forsættelse fra det her 😚