Skal jeg? (citybois)

Part 2 .: pakket ud:.

Vi for sar os ud i bilen. Emma og jeg bag i bilen mens min far kørte og min mor på passagersædet.
Vi er kommet hen til lufthavnen, vi fok tjekket ind og nu venter vi bare.
"D/N" spørger Emma
"Hvad er der" siger jeg
" glæder du dig ikke?"
" jo selvfølelig gør jeg det" siger jeg men kigger ikke rigtig på hende.
" skal du have ikke have en kæreste der nede?" Spørger hun og kigger op med med er meget spørgende blik?
" øh skal jeg? Nej det tror jeg nu ikke"
"Når okay " siger hun og kigger ned i jorden.

Hvorfor spurgte hun om det? Når ligemeget. Vi gør os klar til at gå ind i flyet og jeg skal side med min lillesøster. Jeg håber det går hurtigt, vil bare gerne der ned og indrette mit værelse. Vi har nemlig fået alle vores ting til huset nu. Vores venner der nede har været så søde at passe på vores ting.
"Er du sur på mig?" Spurte Emma
" nej hvorfor tror du det?" Siger jeg
" da jeg spurgte dig om noget lige før gjorde du bare som ingen ting" siger hun og laver sad face
" årgh kom her" siger jeg til hende og giver hende en stort kram

Ankomst til vores hus.
Jeg går direkte op på det som var mit værelse, vis man kan kalde det det. Der er næsten tomt, der er kun en seng og et spejl. Jeg stiller mine tasker ned og pakker lidt ud. Jeg gider ikke rigtig mere fordi jeg har ikke nogen steder at ligge det henne.
Jeg ligger på sengen og prøver at få net, lige ind til min far kommer ind min far kommer ind. Han står med 3 kæmpe pap/ flyttekasser. Han siger at der er to mere ude på gangen. Dem skal jeg nok tage siger jeg bare til ham og tager en ad gangen.
" smukke du siger bare til vis jeg skal hjælpe med dit værelse i morgen"
Jeg kigge underligt på ham.
" altså vis du vil have hjælp til at samle dit skab og makeup bord?"
" det finder vi ud af far" siger jeg og smiler. Jeg vil gerne prøve selv men ved det aldrig kommer til at gå godt, men en gang skal jo være den første.

" MOAR JEG GÅR LIGE EN TUR" råber jeg
" okay skat så længe du har din mobil med" siger hun. Jeg fik et kæmpe chok, hun stod bare lige ved siden af gangen. Jeg havde overhoved ikke set hende.