Skal jeg? (citybois)

Part 9 .:Mor:.

Jeg begyndte at græde, jeg klemte mig ind til Thor. Han lagde sine arme om mig.
" Thor jeg vil se min mor, THOR nu." Jeg hulkede, selvom jeg godt vidste at der var en lille chance for at det ikke var hende.
" sødeste" han tager min hånd og begynder at løbe mod parkeringspladsen og rigtig nok er ambulancen og politibilen der, de holder et stykke væk fra der hvor vi havde parkeret. Der holder to ødelagte biler i et t kryds. Det er min mors bil en af dem. Jeg vil bare der hen, men Thor stopper mig, han vender mig om så vi kigger hindanden i øjnene. Jeg stor tuder, " Thor" siger jeg. " Skat ik gå der hen, bliv her jeg for en ambulance mand her hen og snakke med os" han var allerede på vej hen til en mand.
De kommer tilbage. Han snakker selvfølgelig flamsk. " hvad hedder dig mor?" Spørger han mig. " D/mors navn." Siger jeg. " hun skal nok blive okay, men vi sender hende på hospitalet nu". " okay " siger jeg og bryder sammen.
Ambulance manden går væk igen. " Thor du må blive hos mig, jeg vil ikke være alene" siger jeg mens jeg græder. " skat jeg vil aldrig forlade dig, du er ikke alene, jeg elsker dig smukke" siger han. " tak Thor"
Vi ser ambulancen kører væk, jeg for en klump i halsen. " Thor min far ved ikke noget, hvad skal jeg sige ?" " skal jeg ringe for dig søde?" Spørger han " vil du det?" " ja altid for dig smukke"
"Jeg elsker dig Thor"
Thor ringer til min far mens der der nogle politibetjente der snakker med mig, de fortæller at jeg godt må kører med dem hen til hospitalet. " det vil jeg rigtig gerne, men må jeg få min kæreste med?" " øm ja det må du vel godt" siger politimanden. Thor kommer tilbage og fortæller at min far og søster vil komme om ca. 1 time. Thor og jeg går hen til politimanden, vi sætter os ind, Thor holder mig i hånden hele turen.

Henne ved hospitalet

Politiet er rigtig flinke og hjælper os med at finde ud af hvor min mor ligger. En læge viser os det værelse hun skulle ligge på, men hun er til røntgenfotografering. Vi sidder os der ind og sidder os i sengen. Thor trøster mig og tager mine tåre væk. Jeg ligger mit hovede på hans skulder. Jeg er knust, jeg er tæt på at miste min mor.
En læge kommer ind, og fortæller at vi skal vente ude foran værelset da min mor skal have ro, men hun har det godt. "Men må jeg i det mindste ikke sige hej?" " desværre men hun sover"
Jeg ligger mig bare ind til Thor, han tager min hånd og følger mig ud. Vi sidder i vente værelset, vi har sidet her i 40 minutter. Jeg for en besked.
👨🏽: far
🙍🏼: mig

👨🏽: Hej skat, vi er her nu, vi står ude ved hovedindgangen
🙍🏼: okay vi kommer nu.
👨🏽: vi?
🙍🏼: Thor og jeg ❤️
👨🏽: når okay
🙍🏼: vi ses ❤️

"Thor min far er her nu, vil du med ned og hente ham?" " ja selvfølgelig". Vi skynder os der ned, min far står lige inde i receptionen. Jeg løber hen til han og begynder at græde igen. " hvordan har mor der?" Spurgte far " må vi se hende?" Spurgte Emma. " vi må ikke se hende " græd jeg. Thor kom og krammede mig bag fra, det hjalp lidt på humøret.
En læge kom hen til os.