Charlie's synsvinkel:
Jeg bankede hårdt på for at være sikker på at de ville høre mig.
Døren blev hurtigt åbnet, men det var ikke glæde der mødte mig - mere forvirring.
Harry stod i døren. "Hej...", Sagde jeg lavt og kiggede flovt på ham. Han kunne se at jeg stod med en taske, så han lod mig komme ind.
Jeg gik ind i gangen, hvor der var en masse døre, hvor der stod alle drengenes navne på.
"Burde du ikke være videre lige nu?", Spurgte han forvirret og koldt. Jeg nikkede og satte mine ting. "Men jeg blev smidt ud" Han kiggede tvivlene på mig.
"Hvorfor?" Han lød virkelig ligeglad. Jeg vendt mig hurtigt om mod ham. "Fordi jeg forsvarede dig?", Svarede jeg irriteret.
"Men du havde jo alligevel tænkt dig at tage med dem videre!" Jeg åbnede min mund forbavset.
"Ja, fordi det er min storebror, og jeg har ligesom ikke den reneste tavle på jorden, vel?" Harry kiggede ned i jorden og krydsede sine arme.
Han kiggede op på mig igen. "Hvad har du brug for?", Spurgte han seriøst. "Kan jeg bo her indtil jeg finder noget selv?" Han sukkede tænksomt.
"Godt at jeg stadig synes du er lækker - du kan bo inde hos mig" Jeg smilede over hele ansigtet og jublede måske lidt for meget inden i.
(Næste dag)
Jeg sad og tænkte over tingene i Harry's seng. Han ville ta' sofaen selvom jeg sagde at jeg nok skulle ta' den fordi han nok ikke ville kunne være der.
Resten af drengene var ikke i byen lige for tiden, men det rørte mig ikke spor!
Harry sov stadig, men man kunne se at han sov ualmindelig dårligt! Han vendt og drejede sig ubekvemt.
Jeg kiggede på ham indtil jeg fik nok. "Harry?", Hviskede jeg til at starte med, men da han overhovedet ikke reagerede, kastede jeg en sko efter ham imens jeg råbte hans navn.
Han sprang forskrækket op og kiggede rundt indtil han så mig. "Hvordan synes du selv du ligger?", Spurgte jeg flabet.
Han fnøs bare fordi han vidste jeg havde ret i fra starten af, at han ville ligge dårligt. "Kom her op - jeg sover nok alligevel ikke mere"
Han rejste sig søvnigt og kæmpede sig hen på mod sengen.
