Charlie's synsvinkel:
"Hvad laver du her?", Spurgte jeg og gik med ud på gangen, for at Eleanor ikke skulle høre det.
"Politiet har David og de andre" Jeg kiggede chokkeret på hende. "Hvad?!"
"Vi var nogle stykker der var så heldige at nå væk - politiet leder efter dig nu, Charlie!" Jeg kiggede tænksomt forbi Rebecca.
"Mød mig nede bag politibygningen om en time! Og tag de andre dansere med"
•••
"Har du tænkt dig at bryde ind i et fængsel?!", Spurgte Harry helt ude af den. Jeg nikkede.
"Er du blevet fuldstændig sindsyg?! Det kan ødelægge alt hvis du bliver fanget!" Jeg nikkede igen. "Det ved jeg"
"Du ryger i fængsel hvis de fanger dig!", Prøvede han igen.
"Jeg har forstået det! Men han er min bror, for god sake!", Svarede jeg irriteret. Han nikkede forstående.
"Så gør som du vil" Han var meget sur - hvilket jeg forstod, men jeg var nødt til at gøre det.
•••
Det var blevet mørkt og danserne kom gående imod mig. Alle havde deres masker på. "Hvad har du tænkt dig at vi gør?", Spurgte Rebecca.
"Vi kan ikke bryde ind i et fængsel, så jeg er bange for at folk må sprede sig ud over landet og skjule sig" De kiggede alle undrende på hinanden.
"Men de er vores familie, Charlie?!", Sagde én af danserne. "Ja, vi skyder os selv i foden ved at prøve! De er allerede tabt...", Svarede jeg bestemt.
"I må skjule jer! Vores løb er kørt som dansere" Jeg vendt mig om og forsvandt i mørket.
•••
Jeg var tilbage på hotellet. Jeg var kravlet igennem vinduet, selvom det var på tredje sal. Der var et tag ved siden jeg kunne hoppe op på.
"Harry?", Kaldte jeg. Han kom gående inde fra stuen. "Charlie?", Spurgte han forbavset.
Jeg tog min stemmeforvrænger, så min revolver, min kniv og tilsidst min maske, på bordet foran Harry.
"Tag det, hvis du vil, og smid det væk" Pludselig kom Eleanor og Louis også ind.
"Hvad er det?!", Spurgte Eleanor chokkeret og kiggede på masken.
