Charlie's synsvinkel:
Jeg rystede på hovedet. "Nej, den er ej" Han nikkede. "Jo, Charlie" Jeg rystede endnu mere på hovedet. "Nej!", Råbte jeg.
Harry's synsvinkel:
Hun blev ved med at benægte indtil jeg råbte hende ind i hovedet. Hun pressede sig tilbage i sædet imens hun holdt vejret med lukkede øjne.
"Charlie.. Jeg-" Hun kiggede ud af vinduet. "Bare... Stop" Hun prøvede at skjule hendes indvendige gråd.
"Undskyld - jeg ved ikke hvad jeg tænkte på...", Prøvede jeg igen. Hun tøvede om hun skulle svare.
Jeg holdt bilen ind til siden. Jeg aede hende forsigtigt på skulderen. Hun kiggede ned i gulvet selvom hun var vendt mod vinduet.
"Charlie... Jeg kan ikke modsige det mere" Hun kiggede væk igen. "Det behøver du heller ikke...", Hviskede hun.
"Hvad mener du?" Jeg fjernede min hånd igen. Hun vendt sig om mod mig.
"Har du nogensinde haft den følelse af at dine tanker slog knuder og at dit hovede er én stor bombe?" Jeg nikkede.
"Den kender jeg vist for godt...", Mumlede jeg. "Harry, jeg vil heller ikke lyve mere... Jeg vil ikke fra sandheden mere!"
Jeg forstod ikke hvad hun mente, men det ville jeg snart finde ud af. Hun vendt sig pludseligt om og kyssede mig.
Jeg havde overhovedet ikke regnet med at hun overhovedet ville vende sig om før vi kom hjem.
Men den pige... Hun overrasker hver gang!
Jeg lukkede rørstrømsk øjenene og placerede min hånd på hendes kind. Charlie trak sig ikke, så det gjorde jeg heller ikke.
Tilsidst blev mine læber så tørre at jeg var nødt til at trække mig. Charlie kiggede med sine store blå øjne på mig.
Hun så nærmest overrasket ud over hvad hun lige gjorde. "Wauw?", Mumlede jeg overrasket og chokkeret.
Jeg satte mig tilbage i sædet og drejede bilen ud på vejen igen. Charlie smækkede sig smilende tilbage i sædet.
"Sikke en dag...", Mumlede jeg og smilede tilfredst ud mod vejen.
