Jeg kiggede ud på pressen, men det var svært for blitzen.
•••
Jeg stod og varmede op til Bieber nummeret. Det var hårdt at skulle huske så mange koreografier og nå at lære dem på tre dage - for det var så lang tid jeg havde til at lære dem på.
Men det var en del af at være danser. "Harry siger at du er en rigtig god danser - jeg er enig, du danser vildt godt!" Justin stod pludselig foran mig.
"Oh, tak, tror jeg?" Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham. "Ej, jeg prøver bare at bryde isen" Han smilede lige lovlig meget af at være verdens mest berømte fyr.
Jeg smilede lidt akavet tilbage. "Hør, Justin, jeg er virkelig glad for at du kan li' mit arbejde, men jeg er virkelig ikke den slags pige", Sagde jeg og gik.
Jeg tror han prøvede at snakke med mig, så det ikke virkede akavet når jeg skulle danse ved siden af ham og med ham.
Han skulle nemlig synge både Sorry og Love Yourself.
Det var endelig tid. Det hele startede med Love Yourself, så jeg stillede mig ud på scenen helt alene, hvor jeg stod og så indpakket og såret ud.
Indtil Justin kom ind.
Vi dansede dansen fra musikvideo og derefter gik vi over til Sorry. Der kom derfor flere dansere ind på scenen.
•••
Efter Bieber dansende, var det tid til One Direction. Jeg havde glædet mig helt vildt. De skulle Stockholm Syndrome, så det skulle nok blive noget af en oplevelse.
Jeg skulle stå Harry og ligsom prøve at holde ham fanget. Os dansere havde sådan nogle lidt erotiske masker på så det virkede lidt mere...
Jeg ved det faktisk ikke?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Musikken startede og vi begyndte at gå langsomt rundt om drengene. Det gik godt med at forføre Harry i et Stockholm Syndrome.
•••
Vi var kommet ud fra scenen, da politiet kommer ind backstage. De hviskede et eller andet til vagterne, som så kom hen mod mig.
"Chalotte Peters, du er an-" Jeg rejste mig og kastede løst puderne på dem, så de fik det i øjenene og stoppede op.
