Charlie's synsvinkel:
Jeg løb hen til gyden, hvor jeg kunne se danserne nedlægge One Direction fuldstændig.
Jeg løb hen og trak den ledende danser væk. "Hvad laver du her?", Spurgte han vredt. "Jeg kan ikke lade dig gøre det her!", Svarede jeg.
Jeg fik hurtigt de andre dansere væk også, men de havde allerede skadet One Direction nok til at de muligvis skulle en tur på hospitalet...
"Kom - vi skrider!", Sagde den ledende danser og derefter smuttede de.
Jeg sukkede uoverskueligt, men også lettet, da nogen tog fat rundt om mig og prøvede at ligge mig ned.
Jeg fik vendt mig rundt og kunne derfor se at det var Harry. "Harry, stop!", Råbte jeg og prøvede at skubbe ham væk.
Jeg fik ham skubbet væk, men han havde min maske i hånden... Han kiggede først mærkeligt på den, også overrasket på mig.
Jeg rejste mig forsigtigt og forskrækket. "Charlie?" Jeg tog masken ud af hånden på ham og løb derefter væk.
Jeg havde det dårligt med at efterlade dem, men jeg havde intet valg.
•••
Jeg gik ind på hospitalet, hvor jeg vidste at One Direction var blevet indlagt med overkommelige skader.
Jeg kom ind på en stue, hvor de nærmest lå på række. Jeg tog mig forskrækket til munden. Det var aldrig meningen at det her skulle ske!
"Undskyld..." Harry vendt sig om ved lyden af min stemme. Han så rasende ud, men også såret og skuffet.
"Hvad laver du her?", Spurgte han og kiggede væk igen. "Hør - jeg kan forklare det hele!" Han reagerede ikke.
"Kom nu - giv mig en chance?" Han vendt sig om mod mig og nikkede stille. "Mit navn er ikke Charlie, men Charlotte... Og jeg er med i Masked Mysterious"
Harry fnes irriteret. "Harry, den kontroller du fandt, er til at slette alle oplysninger om én på et bestemt nummer" Han tog sin mobil op og kiggede på den.
"Jeg har ikke gjort det selvom det er imod reglerne. Den danser der bankede jer... Er min storebror, David" Jeg kiggede ned i skam.
