Forever.

Kapitel 2.

Jeg satte mig i sofaen overfor den indtil videre, navneløse nabo. Jeg sad bare og studerede ham. Han var sindsygt lækker!
"Du stirrer"
"Øh nej, jeg kigger bare på min sofa" sagde jeg.
Døren blev revet op og ind kommer Cathrine.
"Hey Cat"
"Hva så skatter" Smilte hun.
"Har du min baby med?"
"HAR DU ET BARN?" Udbrød den stadig navneløse.
"Det er min hund tumpe"
"Han er udenfor" Sagde Cathrine.
Jeg nærmest løb ud til Charlie.
"CHARLIIIIIIIE"
Jeg løb hen til ham og han nærmest overfaldt mig.
"Det er sand kærlighed"
Jeg sprang op og faldt så ned på jorden igen. Det var naboen, den navneløse.
"Chok man"
Han grinte.
"Hvad hedder du egentlig?" Spurgte jeg.
"Årh undskyld, jeg hedder Jake"
"Jake. Hej Jake"
"Hey Riley"
"Vent, hvordan kender du mit navn?" Spurgte jeg.
"Din postkasse måske"
Jeg nikkede.
"Pizza?" Spurgte jeg
"Jeg må hellere gå hjem"
"Skal jeg komme over med noget senere?"
"Hvis du gider"
"Så har vi en aftale" Sagde jeg og gik ind med Charlie.
"Hva så smukke, klar til tøseaften?" Spurgte Cathrine.
"Altid" Jeg smed mig i sofaen ved siden af hende.
Vi satte titanic på som vi altid ser når vi er sammen. Jeg har min Charlie og min sødeste Cat, hvad mere kunne jeg forlange?