Forever.

Kapitel 7

Jeg vågnede op i Jakes arme. Århhh det var skønt det her!
"Godmorgen smukke" mumlede han.
"Godmorgen" smilte jeg.
Han tog sin hånd op i mit hår og nussede det. Jeg lagde mig helt ind til ham og faldt i søvn igen.

Jakes synsvinkel:
Riley var så sød når hun sov, hun var generelt bare sød. Jeg kiggede over på hendes mobil der bibbede. Der stod: Chris❤️: Hva så søde, kommer du forbi senere? Savner dig jo!😘
Det var kraftedme løgn! Har hun seriøst en kæreste? Jeg gav slip på hende og rejste mig op. Tænk jeg kunne lide hende. Jeg stod bare og kiggede på hende. Der gik ikke længe før hun igen slog øjnene op.
"Riley, jeg synes du skal tage hjem" Sagde jeg koldt.
Hun satte sig lige så stille op.
"Hvad sker der?" Spurgte hun.
"Nu!" Sagde jeg.
"Hvad fanden har jeg gjort dig?" Spurgte hun forvirret.
"Farvel Riley" Sagde jeg og kiggede ned i gulvet.
Hun sukkede, tog sin mobil og gik. Hvad fuck havde jeg lavet? Kunne jo godt lide hende og jeg havde jo sådan set ikke hørt hendes side af sagen.

Min synsvinkel:
Jeg smed mig i sofaen da jeg kom hjem. En tåre trillede ned af min kind. Min mobil ringede, det var Chris.

R: Det er Riley.
C: Hey sveske, det er Chris.
R: Hvad så?
C: Har du ikke fået min sms?
R: Nej?
C: Jeg spurgte om du ikke ville komme over? Jeg har brug for selskab.
R: Jeg kommer med det samme!

Jeg lagde på og satte mig ud i min bil, jeg gad ikke gøre noget ved mig selv eller noget som helst.