Forever.

Kapitel 8

Jeg parkerede min bil ude foran Christians hus og gik ind. Chris trak mig ind i et varmt kram.
"Hvor har jeg savnet dig mulle" sagde han.
"Iligemåde Chris" Sagde jeg.
"Lad os sætte os ned" Sagde han alvorligt.
Jeg satte mig i sofaen.
"Hvad sker der?" Spurgte jeg.
Han satte sig ned overfor mig og kiggede lidt ned.
"Chris?" Spurgte jeg.
"Jeg har overvejet at slå op med Nelly"
"Hvad snakker du om?" Spurgte jeg.
"Du ved, vi er måske bare vokset lidt fra hinanden, vi skændtes altid og der er enlig bare problemer"
"Chris, er der en anden?" Spurgte jeg.
Han rystede på hovedet.
"Hvad med Pelle?" Spurgte jeg.
"Jeg ved det virkelig ikke, jeg er bange for hun tager ham fra mig"
Jeg satte mig hen ved siden af ham og lagde en hånd på hans skulder.
"Gør hvad du føler for, du ved jeg står ved din side og jeg er altid parat til at tage Pelle hvis det skal være" Sagde jeg.
Chris trak mig ind i et kram.
"Du er slet ikke klar over hvor glad jeg er for at have dig" Sagde han og kyssede mig på kinden.
"Men hvad med dig? Du virker helt nedtrykt" Sagde Chris og trak mig lidt ud.
Jeg satte mig ordentligt op og kiggede lidt ned, en tåre ramte gulvet.
"Ril? Hvad sker der?" Spurgte han.
"Der er den her dreng.. Han er sådan set min nabo og jeg kan sådan virkelig godt lide ham, vi har været sammen siden jeg flyttede ind og vi brugte hele igår sammen og da vi så vågnede imorges der var han sådan virkelig kærlig og så faldt jeg så i søvn igen, da jeg så vågnede igen virkede han virkelig sur og bad mig om at skride hjem og jeg ved jo ikke hvad fanden jeg har gjort ham"
Chris tørrede en tåre væk fra min kind og krammede ham igen.
"Riley..." Begyndte han.
Jeg trak mig og kiggede op på ham.
"Tag hjem og få det ordnet med ham" smilte han.
"Du har ret, tak Chris" Sagde jeg og rejste mig.
"Altid sveske" sagde han og fulgte mig ud til døren.
"Hils Pelle og sig han snart må komme ud og lave pandekager til mig igen" Sagde jeg.
Chris nikkede og lukkede døren efter mig.