The Danger Of A Choice

13. Kapitel Cold lips

Samme dag om aften

Min synsvinkel
Jeg kunne mærke hans kold læber mod mine. Jeg ved ikke rigtig hvad vi var, men vi var noget. Smagen af hans søde og bløde læber gjord mig helt skør. Han havde en smag af vodka blandet med noget sødt. Jeg kunne ikke sætte en finger på hvad det var, men jeg kunne lide det.
Musikken var for høj at min krop følte for at danse med rytmen. Jeg kunne mærke energien jeg havde i mig, min krop var varmen af energien.

Jeg kunne mærke en hånd på min, hans øjne var så anderledes. Det er første gang jeg ligger mærke til dem. De var ret specielle, ik noget jeg havde set før. Jeg rejste mig op af sofaen og tog fat i hans hånd. Jeg trak ham med i gennem alle de mennesker der var på gulvet og dansede. Lidt skubben var der, men kom alligevel igen til udgangen. Jeg vil bare gerne være alene med ham. Han så lidt forvirret ud, og ikke forstod hvorfor jeg tog med ham ud.

Han så på mig, som om jeg han ikke kunne forstå at jeg havde gjordt det. Men gjordt hvad? Der ved jeg ikke engang selv, måske var det fordi jeg havde taget ham med ud.

Jeg var ret vild med ham, det vil jeg da gerne indrømme. Men at have en følesen af nervøsitet, var ret mærkelig. Jeg ved ikke engang hvad det er, jeg kalder bare for nervøsitet. Det er et ord jeg ikke kan beskrive. Det var det med, når man ser på ham, så bliver man helt anderleds og man får et sus gennem sit hjerte.

'Er der sket noget' sagde han og jeg havde ikke lagt mærke til at jeg stod og nedstirede ham. Jeg sagde ikke noget men stod stille og studerede ham, jeg var ret svimmel og havde lyst til at kaste op. Den kom og gik op af min hals konstant, men slugte den for hver gang.

"Skal vi smutte" sagde jeg ud af det blå.
Mine hænder rystede og det var ret koldt, jeg havde ret tyndt tøj på. Han kiggede på mig og tog fat i hans jakke og lagde den over mine skulder. Han kunne se at jeg synes det var koldt, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle takke ham men placerede bare et kys på hans kind i stedet.

Jeg vidste faktisk ikke hvor vi gik hen, men jeg valgte bare at gå den retning hvor jeg boede af. Jeg regnede med at han også ville komme med ind til mig, så vi kunne få snakket lidt og få tingene på plads..

Forfatter: "så er jeg tilbage efter 100 år, jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg skal gøre med bogen er ret forvirrende selv. Men vil høre jeres mening, vil i have den sidste kapitel også slutter bogen, eller skal jeg forsætte med at skrive flere kapitler. Men hvis jeg gøre det, så bliver der ikke opdateret så meget, da jeg både har arbejde, skole, youtube og er også igang med en anden bog her inde nu. Det var også ret dumt for ved ikke engang om jeg har tid til den, eller om jeg først skulle havde gjordt denne bog færdig først. Kommenter i feltet!! -Gizem "