The Danger Of A Choice

5. Kapitel Diva

Min sysnvinkel

Jeg kunne mærke hans læber mod mine, hans dejlige varme og bløde læber i mod mine. Det var en rar følse, indtil jeg indså hvad jeg havde gang i. Jeg kyssede en dreng, som jeg hader. Den dreng som prøver at få alle piger til sig, og tror han er noget. Jeg skubbed ham væk fra mig og råbte af ham. "Hvad har du gang i?" Vreden i mig boblede, jeg var sur på ham. Uden at få lov så kysser han mig, det har han ikke ret til ik når det er mig. "Du kyssede da også med" sagde han med et smil placeret på hans læber. Det havde jeg da ikke, eller havde jeg? Jeg gik min vej, jeg gad ikke at se på ham mere. Nu var det bare med at finde vejen tilbage til lejeren. "Claaara" råbte han efter mig, men jeg forsatte med at gå. Jeg kunne se Harry ved et træ, jeg skulle til at råbe efter ham. Men jeg så en pige ved siden af ham, det var ikke Cara. For Cara har blondt hår, og hende som stod med Harry havde brunt hår. Jeg prøvede at gå tæt på for at se hvem det, jeg gemte mig bagved et træ så de ikke skulle se mig. Jeg kiggede rigtig godt efter, for at kunne se hende ansigt. Jeg mærkede en hånd ved min skulder, jeg blev så bange at jeg  nærmest hoppede af at få et chok. Hvorfor skulle han heletiden dukke op, hvorfor kunne han ikke bare lad mig være i fred. "Hvad fanden har du gang i?" spurgte Francisco og kiggede på mig. Jeg tyssede på ham for at han skulle holde sin kæft. "Er det ikke Harry og.." sagde han og skulle lige til at forsætte da de kyssede. Vi så på dem ind til vi så hvem pigen var, det var hende. Hende som jeg hader, hende som alle hader. Hende som Harry hader, eller skulle jeg sige har hadet. For nu kysser de sammen, det var den onde og klamme Stella. Stella og Harry, jeg forstår ham ikke for han sagde alt muligt omkring hende også kysser de. Hvad handler det her om, hvad havde han gang i. Vreden boblede mere i mig, for han løj overfor mig. Hvordan kunne han, selv Francisco så forvirret ud. Men så sammetid ikke, der var noget her som ikke gav mening. Men jeg kunne ikke finde ud af det, jeg kunne ikke sætte finger på det. 

Jeg gik min vej, jeg var sur. Hvorfor lyver han, troede ikke at han var sådan en person. Jeg kunne mærke francisco gå bagved mig, jeg kunne ikke få Harry's og Stellas syn ud af mit hovede. "Clara, der er noget du skal vide omkring Harry" kunne jeg høre ham sige bagved mig. Jeg stoppede op, og vendte mig om. "Hvad skal jeg vide?" sagde jeg og begyndte at gå videre. "Han er ikke den person som du tror" sagde han. "Det kan jeg godt se han ikke er, han løj overfor mig. Jeg troede han var anderleds, jeg troede slet ikke at han var sådan her" sagde jeg og forsat hurtigt med alt det vrede jeg havde. "Det er ikke sådan jeg mente" sagde han og prøvede at komme foran mig. "Hvad mener du så?" sagde jeg og vented epå at han svarede. 

"Vi har ledet efter jer" blev der råbt bagfra. Det var Harry's stemme, hans klamme stemme. Han var sammen med Stella, selvfølgelig var han det. De havde jo lige kysset, så det skulle ikke undres. Jeg svarede ikke, men forsatte. "Vi har fundet lejren, læren kommer om lidt" sagde han og prøvede at stoppe mig ved at tag fat i min arm. Jeg hæv den til mig selv, og kiggede på Fracisco. "Vi behøves ikke en lærer alligevel, hun har det fint nu. Lad os bare smutte tilbage til lejren" sagde han og gik over til mig og Harry. 

Vi var der næsten, bare jeg havde blevet ude i skoven. Uden nogen, helt alene. Stille og roligt, det kunne være så dejligt. Finde freden i mig, og væk fra dem alle. Ikke engang tæne på nogen, bare lad mine tanke strømme ud. Men det kunne jeg ikke, jeg kunne ikke få dem ud. Eller bare billedet af Harry og Stella, gjord mig sur. Jeg kunne mærke en hånd på min, jeg kunne mærke hvor kolde var og der kom jeg i tanke om at mine var varme. Jeg kunne mærke dem tag fat i min, og ansigtet som kigegde på mig. "Er du okay?" sagde Francisco. "Ja, jeg har det fint" sagde jeg og prøvede at smile til ham. Men kunne ikke, jeg havde ikke lyst. Men jeg prøvede at få smilet op, men det kunne bare ikke komme op. Jeg gav op, jeg gav op på det hele. Jeg kunne se nogen øjne kigge på os, jeg kunne se hvor sure de øjne var. Det var Harry's øjne, jeg var ligeglad og forsatte med at gå i hånd og hånd med Francisco.

(Gizem: Jeg tog måske forlangtid til at skrive den, men var løbet tøre for ider og havde mange andre ting at tag mig af. Men håber i kunne lide den, stem gerne eller kommentere xoxo )