The Danger Of A Choice

12. Kapitel Never forget you

' 1 uge senere'

Min synsvinkel

Nogen gange har du bare lyst til at græde i mens du ligger i din seng og høre stille musik, andre gang vil du være ligeglad. Eller det prøver du på, men du bliver såret igen og igen ligemeget hvor du er eller hvordan det sker. Ender det altid med en tårer i øjne, det er det jeg har lært i livet. Det er hårdt at ingen forstår en, men man skal kunne lære det og det vender man sig til. Du har de dag hvor du kan græde over ingenting og andre dag hvor du kan grine over de mindste ting. Det liv vi har er ikke noget vi selv har valgt, men andre. Det er dem der vælger hvordan vi skal være, det er DEM som forandre os. Sårer, kærlighed, glæde og at være konstant sur. Det er det vi alle har og vi skal leve med det ligesom alle andre. Der er konflikter i livet, måde svære og lette beslutninger. Det svært at træffe beslutninger, men i den sidste ende finder du en beslutning. Du ved aldrig om det er godt eller dårligt før du har truffet den og ved du hvad? Jeg har truffet den forkerte beslutning, men det var faktisk ikke min skyld. Det var nu mere hans...
Jeg kunne ikke sove, det eneste jeg tænkte på var det samme om og om igen. Det var ret træls og jeg havde fået nok af det. Men jeg kunne simpel hen ikke få det ud, ligemeget hvor hårdt jeg prøvede og ligemeget om jeg tænkte på noget andet. Jeg tænker nogen gange om det var min skyld eller hans? Nogen gang kunne jeg ikke finde ud af hvorfor vi endte sådan som det nu gjord..

Jeg tog mine høretelefoner og satte dem i øret.. Musik var det eneste der kunne få mig til at sove, efter at havde tænkt på så meget. Jeg kunne mærke efter hånden, at jeg var ved at blive træt. Mine øjne begyndte ligeså stille at lukke sammen, træt heden var på vej. Kroppen var begyndt at være tung, jo mere jeg var begyndt at falde i søvn jo mere begyndte at kroppen være tung...

'Torsdag morgen'

Nu igen? Min alarm ringede mindst 3 gang nu, men det var på tide at jeg skulle stå op. Ellers ville jeg komme forsent i skole igen og det vil jeg ikke tillade mig selv at det skal ske.. Min tanker var det samme og de tanker var små begyndt at komme frem igen. Det samme hver gang.. På 1 uge, har jeg oplevet og opdaget mange ting. Det har været en ret hård uge for mig og ingen kunne forstå det. Der var næsten igen det spurgte hvordan jeg havde det, men det lært er at man skal være ligeglad. Hvis der ingen som er ved din side, er de ikke nogen rigtige venner eller veninde. For venner og veninder er der altid for en, uanset hvad der sker.

Jeg prøvede at sætte mine tanker på, hvad jeg skulle have på i dag. Jeg vil gerne have at han skal se hvad han har mistet og han ikke kan få mig tilbage igen. Jeg ville have at han ikke skal tror jeg er den pige som er ked af det og sidder græder i mørket pga ham. Det der er nok mest nederen er nok at se ham hver dag i skole. Det som om jeg ser ham mere nu end jeg gjord før, men det er ikke rigtig noget at gøre. Der skal altid være plads til alle på skolen.
Tiden var allerede gået stærk og jeg skulle godt nok skynde mig at gøre færdigt, ellers når jeg det aldrig til tide.

Skolen var allerede fyldt op med elever, der var måde piger og drenge på hver gang jeg gik. Selv ude på toiletterne, var der mange. Jeg kunne se klokken var for mange og jeg skulle allerede ind til time. Men der skulle lidt fart på ellers, vil jeg ikke kunne nå ind. Jeg tog stor skridt, som jeg aldrig havde taget før i mit liv. Jeg kiggede ned på min mobil for at se hvilken lokale jeg skulle være på og det sker det så.. Jeg støder ind i en og undskyld med det samme. Men hun valgte så at råbe af mig istedet, jeg kunne ikke modstå hende. Jeg kan ikke tag Stella, hende klamme lyse hår og hende hæslige stemme. Grinet i mit hovede forsvant aldrig, det var nemlig Harrys klamme grin..

(Gizem: Nu ved jeg ikke rigtig om det var en god ide at starte den igen, men det håber jeg. Ellers slutter jeg den da snart.. Håber stadigvæk i har hånet til at læse den igen, det kunne være pisse fedt at se jer læse den igen. Ik kun jer de samme personer, men også de nye som læser med. Tusind tak for at læse med, håber i har haft kunne lide kapitlet. Skriv gerne ned i kommentaren hvis i har lyst til det. Kom gerne med ider til hvad jeg kan have med i bogen. Stem også meget gerne, så der også kan være bogen nye som læsser med. Undskyld for at det tog så langtid med at udgive den, men var l Barcalona og havde ikke tid pga skole, lektier, arbejde osv.. Lidt stresset pga 2.g, men det går nok. Undskyld for kort kapitel xoxo