The Danger Of A Choice

4. Kapitel Hemmeligheden

Min synsvinkel

Det vil ikke være mere chokerende, hvis hun også havde sex med ham i den samme seng. Bare tanken om det gav mig kvalme, hun er så fake og det er Francisco også. Vi havde 10 min til at gøre os klar, vi skulle nemlig ud og finde poster i skoven. Hader at finde poster, og hvis vi også bliver farevild er det møg. Man skal åbenbart gå rundt med dem, man bor i værelse med. I det mindste snakker jeg rigtig godt med Cara, Felix og Harry. Så det vel okay for mig, bare Francisco ikke var med eller Stella. Jeg tog fat i mine løbe bukser, Nike trøje og Nike sko. Jeg vil helst ikke klæde om i den samme værelse med dem, så jeg gik ind på toilettet som vi havde en på vores værelse. Den her lejr var ligesom en hotel, men meget meget mindre end en og meget mere gammelt.

Jeg var klar til det her, og vi har med at vinde. For jeg kan ikke lide at t abe, og det kommer vi hellere ikke til. Jeg lagde min fokus på kortet vi havde fået, og kiggede mig omkring for at se hvor vi var. "Vi er gået forkert, vi skulle havde drejet ind til venstre istedet for at forsætte lige ud" sagde jeg forvirrede og kiggede rundt en gang til. Vi gik tilbage og prøvede venstre, men vi endte den samme sted igen som føre. Som altid gad Stella ikke mere, for hun var træt. "Jeg gider ikke mere, jeg vil tilbage" sagde Stella. Man skulle tro at hun var en lille barn igen, så som hun sagde det på. Hun begyndte at gå, men Felix begyndte at løbe efter hende. "Jeg kommer med, så du ikke fare vild" sagde Felix til hende. " jeg fare ikke vild" sagde hun irriterede. Men han endte at ligevel gå med hende, hvad var der i vejen med de to. Harry tog kortet fra min hånd og kiggede på det. " følge efter mig" sagde han og vi gik efter ham.

Vi havde gået meget nu og havde kun fundet 6 poster og manglede 4 i nu. Mine ben var træt efter hånden og kunne ikke gå mere. Men jeg gav ikke let op, Francisco havde ikke sagt et ord hele vejen. Og det plejer altid at være ham som snakker, men han var stille denne gang. Hvad var han nu ude på? Jeg var tørstig og ingen af os havde vand med. Hvordan kan jeg glemme det, det er noget af det vigtigste. Jeg bliver nød til at prøve at skubbe mig selv, uden der sker noget. De må ikke vide det, de må ikke vide at jeg har en sygdom. Jeg vil ikke have at nogen skal vide det, for at være sød i mod mig. Jeg skal alligevel snart opereres for det, og det kan enden ende godt eller dårligt. Jeg skal altid være positiv, glad, jeg må ikke græde, være sur eller ked af det. For eller ender set skidt for mig, så altid være positiv.
Jeg kunne mærke den svingning i min krop, og der blev ved og ved. Jeg forsat med at gå, efter Harry. Jeg kunne mærke kvalmen og trætheden, som var begyndt at komme. Vi stoppede op, og Harry så forvirrede ud. Som om vi var væk fra alt, og alle. Jeg kunne mærke jeg var ved at blive svimel, mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. En sort skygge kom hen over mine øjne, jeg kunne mærke at jeg ikke var der. Jeg kunne mærke min krop livløs, og slap. Det hele var sort, for mig.

Francisco's synsvinkel

Jeg gav hende noget vand fra min dunk, jeg kunne se hun manglede vand for hun var helt tør i munden. Jeg ruskede stille i hende, og ventede lidt. Da hun lige pludselig vågnede, hun kiggede stlle på mig og rundt omkring sig. Som om hun manglede noget, eller nogen. "Hvor er de andre?" sagde hun og så forvirrede ud. "De gik efter hjælp, hvis de kan finde vejen tilbage" små grinte jeg efter jeg havde færdig gjordt min sætning. Hun rejste sig op, men var ved at falde igen da det gav et sus i hende igen. Jeg greb hurtig fat om hende, men hun skubbede mig væk. Hvad var hende problem? Hun kiggede sig rundt omkring, og kigged på mig igen. "Jeg bliver nød til at tag tilbage" sagde hun og begyndte at gå, jeg tog fat i hendes arm og trak hende ind mod mig. "Jeg kender din hemmelighed" sagde jeg i hende øre. Hun kiggede forvirrede op på mig, men hun vidste godt hvad jeg talte om.

Min synsvinkel 

Jeg håber det er en anden hemmelighed, og ikke den som jeg tror det er. Jeg havde en knude i maven og den knude kunne jeg ikke få løst op. Men den kæmpede for det og prøvede alt for at kunne få den op. "Hvilken hemmelighed?" sagde jeg nervøst og kiggede ham dybt i øjne. Det først nu jeg lagde mærke til hvor flotte øjne han havde, og hvor flot han var. "Din sygdom" sagde han. Der gik jeg kold, jeg trak mig fra ham og begyndte at gå. Men han gik efter mig og begyndte at tag fat omkring min håndled. Jeg prøvede at træk den til mig, men han var for stærk. Jeg kiggede på ham, og alle de spørgsmål begyndte at komme frem. Hvor ved han det fra? Har han sagt det til nogen? "Jeg har ikke nogen sygdom" kom det ud fra min mund af. "Du behøves ikke at lyve, og jeg har tog dem her med" sagde han og tog en box op med piller i. Har han kiggede i min taske? Har han bare teget dem fra min taske? Jeg rev den fra hans hånd, og kiggede ham i øjnene. "Har du bare taget dem fra min taske? råbte jeg af ham. "Hvordan ved du at jeg har det?" sagde jeg. "Jeg så dig tabe dem, ude på gang. Hvor du tog dem hurtigt op, og kiggede dig omkring om der var nogen der så det. Men det gjord jeg." sagde han og gav slip på grabet af min håndled. Jeg tog den til mig selv, og kiggede ned på pillerne. "Det forbliver mellem os, bare tag det roligt" sagde han og smilte til mig. Han var så træls og en idiot. Hvorfor skulle han også lige se det? "Tak" sagde jeg og tog flasken fra gulvet og tog en af de piller og prøvede at få den ned igennem min hals. Da jeg havde svært ved at sluge piller, efter at sluge nogen heletiden. Jeg gav flasken til ham og smilte. Jeg vidste ikke at han kunne være så flink, for første gang. Jeg vendte mig om og begyndte at gå, jeg vil finde tilbage.

Francisco's sysnvinkel

"Hvor skal du hen?" sagde jeg til hende, da jeg kunne se hun var begyndte at gå. Hun vendte sig om mig og kiggede på mig. "jeg vil da ikke bare stå her, jeg vil finde vejen tilbage" sagde hun og forsat videre. Jeg løb op til hende, og gik med hende uden at sige noget. "Clara?" sagde jeg til hende. "Hmm?" sagde hun og gik videre. "Hvorfor hader du mig?" sagde jeg og ventede på svar. Hun svarede mig ikke, og gik bare. Jeg trak i hende arm, og stopped hende med at gå da jeg tark hende ind mod mig. Jeg vidste ikke hvad jeg lavede, end til jeg kunne mærke hendes bløde og varme læber mod mine. 

(Gizem: Hey guys, hvad synes i om den her kapitel? Måske går jeg for hurtigt med kysset, men håber vel det er okay. For der sker bare DRAMA I DEN NÆSTE kapitel... Glæd jer. Husk at stemme og kommentere hvad i synes om den. xoxo )