Fallen 2

Flugten.

Hej igen alle sammen.
Dette kapitel bliver noget længere.
På for hånd undskyld hvis der er nogen stavefejl.
Dette tegn 🔻betyder senere eller næste dag.
-----------------------------------------------------------------

Manden stod med et meget smørret smil. Aron tænkte ved sig selv, "hvem er han?" Aron var helt forvirret. Der var stilhed i ca. 2 min. før manden sagde noget, men det var næsten Som om han mumlede, Aron hørte kun tre ord. "Du skal dø." Der var en lille leen der fangede Aron's øre.
Aron bakkede stille og roligt hen mod vinduet, manden fulgte efter, med nogle meget store og bestemte skridt. Aron vendte sig med et sæt, han sprang ud af vinduet. Jorden kom nærmere og en halv meter fra jorden, bredte hans sorte vinger sig ud og han strøg opad. Vinden sved i Aron's øjne, men det varede kun i få minutter før han fik rettet op og fortsatte videre.
Han vidste ikke hvor han skulle tage hen, men han vidste at hvis han skulle kunne nå at få lidt fred inden den mærkelige mand kom igen var det eneste sikre sted hos hans tante. Han vidste egentlig ikke så meget om hende, han havde jo ikke rigtig kendt sin familie. Han havde boet hos sin plejefamilie næsten hele hans liv, han havde ikke set sine forældre eller hørt noget fra dem, men nu vidste han hvad hans far var. Hans far var en af de stærkeste engle der havde levet, men var blevet bortvist af hans bror. Aron's far havde kun tilladt at engle kunne blive kæreste med en menneskelig. Aron vidste kun at han var den eneste blandning, men han var blevet fortalt, at selvom han var den eneste ville han blive den mægtigste engel der nogenside havde levet.
Aron's tanker om hans forældre blev brudt, da han pludselig kom i tanke om den mærkelige mand og de ord han havde sagt, "du skal dø." Hvad betød det? Ville han dræbe ham, for hvis det var sådan, måtte han finde en måde at skaffe manden af vejen, inden det lykkedes ham. Men først skulle han over til hans tante.
🔻
En time efter fløj han ind over Danmark. Han besluttede sig for At lave lidt sjov med sin tante, og det sjoveste han nogensinde havde lavet var at forskrække folk, men nu hvor han tænkte på det lød det ikke så sjovt. Men det var det sjoveste han havde prøvet, så nu måtte han jo gøre det.
Han landede i hans tantes have og skyndte sig at gemme sig, han tænkte på den nye evne han var ved at lære og ville prøve den. Han gik hen bag et træ, foldede vingerne ud og fokuserede på farverne rundt om ham. Han kiggede ned og så at hans ben var væk, men de lignede istedet for bark og mos.
Han skyndte sig at holde vejret da han hørte fodspor i græsset, han skimtede hans tantes hvide hår, og gik lige så stille om bag hende, han prikkede hende på skulderen, Hun vendte sig med sæt, Aron så den mærkelige grimasse, der lige som sagde, "hvad?" Han rykkede lidt bagud for ikke at hans tante skulle ramle ind i ham. Aron gik om bag hans tante og blev synlig igen. Hun vendte sig om, og var lige ved at falde da hun så sin nevø stå lige bag hende.
Hun så forskrækket ud, men Aron fornemmede en smule lettelse i hendes blik, som om hun havde ventet der ville ske noget slemt.
A står for Aron. S for Sonja og ja tanten hedder Sonja
S. "Aron hvad laver du her?"
A. "Jeg har brug for et sted at være imens jeg får klaret mine tanker, og det kan være du kan hjælpe mig."
S. "Jamen ok så kom ind."
Aron gik ind i Huset, og der mødtes han med en duft af blomster og ny bagte småkager.
S. "Tag en småkage eller to, du må jo være sulten efter din flyvetur."
A. "Hvordan ved du jeg fløj her over?"
S. "Dine forældre har fortalt det til mig"
A. "Kendte du til min familie?"
S. "Ja, selvfølgelig vi er jo familie."
Stilheden bredte sig men ikke for lang tid, for efter lidt tid brød Sonja tavsheden.
S. "Hvad skete der siden du kom til Danmark?"
Aron fortalte historien med alle detaljerne.
S. "Det lyder ikke så godt, du må godt blive her hos mig, men hvis du bliver her skal du lære dansk og gå i skole."
A. "Okay jeg skal nok gå i skole og lære dansk."
🔻
Aron vågnede da Sonja kaldte på ham. Han gik ud på badeværelset for at vaske sig og tage tøj på. Ude på badeværelset fandt han en bunke tøj, ikke noget særligt men det var bedre end det han havde gået i hos hans plejefamilie, der var en sort T-shirt og nogle sorte jeans, han tænkte på om Sonja troede at han ville møde en sød pige på første skole dag, men det var der nu ikke store chancer for, han havde kun mødt en pige, men hun gik på den forrige skole, han kunne egentlig ikke huske hvad hun hed men hun var den sødeste han havde mødt.
Han blev færdig med at tage tøj på og gik ned i køkkenet. Sonja stod og lavede vafler.
S. "Aron jeg har noget til dig, noget der vil hjælpe dig gennem dine skoledage."
A. "Hvad er det?"
S. "Det er nogle piller jeg har fået fra dine forældre, de vidste at du ville få brug for dem. Pillerne vil hjælpe dig med at skjule dine kræfter og vil holde dit temperament nede. Men selvom de holder temperamentet nede skal du stadig passe på med at hidse dig op."
A. "Okay jeg skal nok dæmpe mig."
Aron spiste sine vafler, tog sin taske og gik i skole.
S. "Hehem har du ikke glemt noget?"
A. "Hvad?"
S. "Dine piller, tag en nu og en hvis du lige pludselig kan mærke det er på vej, okay?"
A. "Nå ja, tak."
Aron gav Sonja et knus og gik ud af døren.

--------------------------------------------------------------
Hvert kapitel bliver omkring de 1000 ord.
Håber i nød det for jeg havde lidt problemer med inspiration.
Næste kapitel kommer når jeg får tid.