Hej allesammen.
Her er næste kapitel, undskylder på forhånd hvis der er nogle stavefejl.
Håber i nyder det for det har været svært at skrive.-------------------------------------------------------------
Aron gik hen ad gaden, han tænkte på om han ville blive mobbet fordi han ikke kunne dansk, eller om han ville møde en sød pige.
Han havde gået i ca. 10 minutter da han så en pige gå ud fra garagen på det hus der lå på hjørnet af gaden, han kunne lige skimte hendes brune hår. Han besluttede sig for at løbe op til hende og sige hej.
Silvers synsvinkel, og ja pigen hedder Silver.
Silver var lige kommet ud af garagen, da en dreng kom løbende. Hun forstod ikke hvorfor han talte engelsk. Hun vinkede bare til ham og fortsatte, lidt efter kunne hun stadig hører ham han gik næsten lige bag hende, hun havde lyst til at vende sig om og så gjorde hun det.
Aron's synsvinkel.
Pigen vendte sig om og der opdagede Aron, at han var kommet for tæt på, for det endte med at han lå på jorden, med en mavepumper. Hun sagde et eller andet, men han kunne ikke forstå hende, men hendes ansigtsudtryk fortalte hun var ked af, at hun havde givet Aron en mavepumper.
Engelsk tale. S stor for Silver.
A. "Whats your name?"
S. "My name is Silver, whats your name?"
A. "My name is Aron"
S. "Do you speak Danish?"
A. "Just a little bit"
Aron begyndte stille at gå med Silver ved hans side.
De nåede til skolen ti min. Inden første time startede. Aron skulle have et skema, og skulle vide hvor han havde sin første time. Skemaet sagde at det første han skulle, var at han skulle gå til special undervisning i dansk. Aron nåede til klasseværelset, og opdagede at han var den eneste elev, der var kun en lære, en stol og et bord.
PH står for Professor Hamilton, ja læren hedder Professor Hamilton.
PH. "Hej kom ind og sæt dig ned"
Aron forstod det kun lige, han gik ind og satte sig på stolen ved bordet.
🔻
Efter timen havde Aron allerede styr på dansk, det var en af de evner han var glad for at have, for engle havde nemlig den evne til at huske ting meget bedre. Aron's næste time var fysik, Aron havde altid været den klogeste til fysik, så derfor var det hans yndlingsfag.
Efter timen, var der frikvarter. Aron stod ved sit skab da en meget bekendt pige kom hen til ham.
A. "Silver? Hej hvordan går det?"
S. "Fint tak hvad med dig selv?"
A. "Jo det går fint her på første dag."
S. "Det glæder mig at høre. Hey du er blevet ret god til dansk"
A. "Jeg er bare ret god til at lære noget nyt"
Aron havde lige sagt sætningen færdig, da Professor Hamilton kom.
PH. "Hej Aron jeg tænkte, efter du er en meget flot og veltrænet dreng, om du så ikke skulle gå til fodbold, på holdet?"
A. "Måske, jeg skal nok tænke over forslaget."
Aron havde brug for at tænke sig om. Det var blevet tid til at få noget at spise, han gik ned i kantinen og tog sin madpakke frem. Ligepludselig hørte han et højt brag, men det lod ikke til at andre havde hørt det. Der kom et jag i hans hoved, og så startede en hovedpine som han aldrig havde haft før. Han tog de piller han havde fået af Sonja op af tasken, han tog en og slugte den, hovedpinen var væk efter kort tid og alt var som det havde været før.
S. "Aron er du okay?"
Silver var kommet hen til Aron, hun lagde en hånd på hans skulder og en på hans pande.
S. "Du er jo brændende varm, du burde gå hjem jeg skal nok sige det til læren."
Aron tænkte om hun måske havde ret det ville måske være bedst, for når han først var varm, betød det at der snart skulle ske noget. Aron havde før prøvet det på den gamle skole, det var enten mareridt, syn eller et udbrud af hans kræfter, han kunne f.eks blive usynlig eller hans vinger ville folde sig ud.
Aron besluttede sig for at gå hjem. Han gik hen til Silver og skulle lige til at sige farvel, da hun kyssede ham på kinden.
Aron følte sig helt målløs, han vidste ikke hvad han skulle sige, men Silver antydede at han ikke skulle sige noget, men bare gå hjem.
Han var lige trådt ind af døren, da Sonja kom løbende ned af trapperne.
S. "Hvad skete der? Din lærer har lige ringet for at sige at du gik hjem pga. Du havde det skidt."
A. "Ja jeg har det ikke så godt, jeg tror jeg går op og ligger mig."
S. "Nej du venter lidt, du kan gå op for at ligge dig når du har fortalt hvad der præcist skete."
A. "Okay."
Aron fortalte hvad der skete, han brugte endda alle detaljerne.
S. "Nå okay du skal bare huske at tage dine piller, for så vil der ikke ske noget."
A. "Ja okay"
S. "Og nu hvor jeg lige har fået historien, har du så noget kørende med hende pigen?"
A. "Nej, hun kyssede mig bare på kinden da jeg skulle til at gå, men hun var nu ret sød."
S. "Aron jeg har faktisk noget til dig"
Aron kunne se at hun skjulte noget, og han fik det da også at se da hun afslørede det. I Sonjas hænder hang der en sød lille hvalp, den havde de største og mest nuttede øjne, som han nogensinde havde set.
S. "Aron hvorfor står du og græder?"
A. "Jeg kom i tanke om min gamle hund, han døde. Er det en dreng eller pige?"
S. "Det er en pige. Jeg ved godt du ville have en dreng, men så kan du da ide mindste lære at tale med piger, og ja jeg ved du kan tale med dyr."
Aron tog imod den lille hvalp og gik op på hans værelse.--------------------------------------------------------
Ja det var så det for denne gang.
Jeg lover at det næste kommer så hurtigt som muligt.
See ya!

YOU ARE READING
Fallen 2
FanfictionAron rejser for at finde svar på sine evner. Han møder fare der er større end han kan forstille. Hans kræfter viser sig at være meget nyttige mod de prøvelser han kommer til at stå overfor.