Fallen 2

Forvandlingen.

Hej allesammen.
Undskylder for den lange ventetid.
Undskyld for den lange ventetid, men manglede noget inspiration.
-----------------------------------------------------------

Aron vågnede med et sæt. Han kunne mærke noget var forandret. Han kiggede om på ryggen, og hans vinger var ude, han kunne ikke forstå hvorfor de ikke var sorte, for nu var de hvide. Han kiggede over mod Silver, det gav et sæt i ham da han så hende, hun lå i en kridhvid kjole, hun havde en kæde rundt om panden, i midten af kæden sad der en stor lysegrøn sten. Aron kiggede mod det sted hvor Lady og Julie havde Lagt, men nu lå der en brun ulv oven på en sort pander. Først blev han bange, men det varede ikke så lang tid, før ulven løftede hovedet.
L. "Nå, godt du er vågen."
A. "Ja, hved du hvad der er sket?"
L. "Nej, men jeg er blevet lidt bange for Julie."
A. "Det skal du ikke være."
Silvers synsvinkel.
Silver vågnede op, hun kiggede ned ad sig selv, hun havde en hvid kjole på. Hun kiggede rundt, Aron sad henne ved en stor brun ulv, ulven lå ovenpå en sort pander.
S. "Hvad er der sket?"
A. "Jeg ved det ikke, men jeg har fået hvide vinger, Lady er blevet en ulv og Julie er blevet til en pander."
S. "Ja, og jeg har fået den her kjole på."
Aron's synsvinkel.
Aron gik udenfor, han kiggede ned på sine hænder, de lyste som solen. "Hvad fanden sker der." Tænkte han. Hans finger spredte sig, han begyndte at lyse, han kunne mærke at hans tøj ændrede sig. Lyset forsvandt, han kiggede ned ad sin krop, han havde fået en hvid skjorte på, men den stod åben. Han havde også nogle hvide Calvin underbukser på. Han tænkte lidt på om han ikke kunne få nogle bukser på, og det skete, der kom endnu et lys, og da han kiggede ned af sig selv, havde han nogle hvide jeans på. Han gik ind til Silver og vidste hende hvad han kunne.
S. "Sejt, og dine hænder lyser også i solen?"
A. "Ja det er lidt mærkeligt."
S. "Ja men der sker jo så meget underligt her for tiden."
A. "Ja det har du ret i."
Julies synsvinkel.
Julie vågnede med et sæt, hun kunne mærke noget forandret, hun havde fået instinkter som en vild. Hun rejste sig op, hun kiggede rundt og så Silver, hun havde en hvid kjole på, men lige med et følte Julie en trang til at angribe, hun løb hen mod Silver.
S. "Julie hvad er det du laver?"
J. "Undskyld, men jeg kan ikke lade være.
Silvers synsvinkel.
Julie så rasende ud, Silver kunne ikke kæmpe mod Julie, men så skete der noget, Julie lagde sig pludselig ned, og Silver kunne mærke kontrol over Julie.
Aron's synsvinkel.
Aron kunne se at Silver gjorde noget ved Julie, men han vidste ikke hvad. Aron kunne ikke tænke på det mere, når han lige var gået gennem en forvandling, lige pludselig fik han den ide om, at han havde gået gennem forvandlingen, fordi han måske ville møde fare, på et tidspunkt, og at der ikke var så lang tid til det skete.
Og han fik ret. Der lød et stort brag, og et lysglimt så lyst som solen, en mand kom ind i hulen, han havde Hvidt tøj på, som ham Aron havde set på sit hotel værelse.
E. Står for englen.
E. "Aron, nå det er her du gemmer dig"
A. "Hvem er du?"
E. "Jeg er en af ærkeenglene."
A. "Men hvad vil du mig?"
E. "Jeg er blevet sendt for at fange dig."
Englen lød meget bestemt, så Aron blev nødt til at kæmpe mod ham, han havde jo en fordel, han havde jo Silver, Julie og Lady til at hjælpe ham. Kampen startede, men efter et stykke tid, blev Aron træt, han nåede lige at se Silver, Julie og Lady, som var blevet slået ud, men det blev ligepludselig sort for Aron's øjne.
🔻
Aron vågnede stille og roligt, det gjorde ondt i hans hovede, han kiggede rundt, og så Silver, hun lå op ad Julie og Lady, det så ud som om hun frøs. Aron rejste sig forsigtigt op, og gik hen til døren, den var meget stor. Han tog i håndtaget, der var låst, han kiggede ud af tremmerne, der stod to kraftige engle udenfor døren. Aron gik hen og vækkede Silver.
A. "Silver, jeg har en ide om hvordan vi kommer væk herfra."
S. "Jamen så lad os komme væk."
A. "Lad som om du sover, for så skal jeg nok sørge for at få vagterne slået ud."
S. "Okay."
Aron gjorde sig selv usynlig, han råbte til vagterne, og de reagerede med det samme, den ene vagt åbnede døren, og den anden gik ind, Aron vidste lige hvor han skulle slå vagterne, for at de røg ned. Han havde fået vagterne gemt væk i et hjørne af cellen.
A. "Silver kom vi skal ud herfra nu."
S. "Jeg kommer nu."
S. "Kom Lady og Julie."
De begik sig ud af cellen. Det var et stort sted de var i, men de fandt dog en udvej. Aron tog Silver i hånden.
S. "Julie tag Lady med vi finder et nyt sted, og jeg skal nok kommunikere med dig, når vi har fundet et sikkert sted.
Aron spredte vingerne og de fløj.
Julies synsvinkel.
Julie løb afsted med Lady lige i hælende. De kom til en lille landsby, så de gemte sig i skyggerne, for det var jo ikke sikkert at dem der boede i landsbyen, men de var ikke så forsigtige som de troede de var, for der var en der råbte op.
L. Står for landsbyboer.
L. "Hjælp, der er en pander, vent, der er også en ulv."
Julie og Lady løb så stærkt de kunne, og de slap da også væk.
Aron's synsvinkel.
Aron og Silver havde fløjet i noget tid, da de så en forladt hytte på en klippe, der var den smukkeste udsigt de kunne ønske sig. Så de landede.
Silvers synsvinkel.
Da de var landet kommunikerede Silver med Julie.
Det var blevet aften så det var tid til at sove.

-------------------------------------------------------
Så blev kapitlet færdigt, og jeg undskylder igen for den lange ventetid.
Jeg regner med at historien snart slutter😔
Ja nu har der været lidt spændning i bogen, men vent næste afsnit bliver endnu bedre 😀
See ya.