Fallen 2

Hemmeligheden er ude.

Hej alle sammen.
Håber i glæder jer til det næste kapitel.
På forhånd undskylder jeg for stavefejl.
----------------------------------------------------------

Silver kom stormene ind.
S. "Aron skynd dig at få noget tøj på, vi må væk herfra."
Hun lød bekymret, men det var der også grund til, nu var hemmeligheden ude. Han skyndte sig at hoppe i et par sorte jeans, og en sort T-shirt, som Silver havde lagt. Aron tænkte på om Silver havde taget Lady og Julie med. Han kiggede ud af vinduet, Silver var lige nået derud, han løb hen til vinduet og sprang ud af det.
Silvers synsvinkel.
Silver stod udenfor, hun kiggede ind på Aron der stod ved siden af sengen. Med en pludselig bevægelse, kunne Silver se at Aron løb mod vinduet, der gik under et minut, for så sprang han gennem vinduet.
Aron's synsvinkel.
Glasset gik itu, Aron stormede ud, tog Silver i armen, han nåede lige at se at hun bar Lady og Julie i den anden. Aron foldet vingerne ud, og så fløj de.
Silvers synsvinkel.
Der gik et sug gennem Silver, hun kunne ikke mærke jorden, hun kiggede ned og så at de var over ti meter fra jorden, og de blev bare ved med at stige opad.
Aron's synsvinkel.
Aron kiggede ned på Silver, han kunne godt se at hun aldrig havde fløjet på denne måde.
A. "Er du okay?!"
S. "Ja, jeg skal bare lige vende mig til det."
🔻
De havde fløjet i et par timer. De var nået til Norge, da Aron pludselig sænkede farten.
S. "Hvorfor sænker du farten?"
A. "Jeg har set det bedste sted at land."
S. "Hvor?"
A. "Der er et lille fjeld her, vi kunne finde en lille sprække, og lave et midlertidigt hjem."
S. "Ja okay, det kan vi godt."
De landede på fjeldet. De begyndte at lede efter en sprække.
🔻
Efter et stykke tid, fandt Aron en hule, han kaldte på Silver og hun kom stormende med det samme.
S. "Er du sikker på at der ikke bor nogen her?"
A. "Ja, hvem skulle dog bo her?"
S. "Øhm, måske en bjørn."
A. "Og hvis der gør skal jeg nok sørge For at de ikke æder os."
S. "Hvordan går det endeligt? Du hoppede jo ud igennem vinduet."
A. "Det havde jeg helt glemt, det gør faktisk ikke ondt."
Aron kiggede ned af sig, hans tøj var flænset, men der var ingen sår.
A. "Det var mærkeligt, jeg mener da at jeg fik flere flænger på benene og armene, men der er ikke nogen."
S. "Det kan være du også kan hele."
A. "Ja måske, men jeg har aldrig kunnet det."
Aron kom i tanke om det han havde set på hospitalet. Han fortalte om den engel han havde set, og om hvordan han var vågnet efter englen havde lagt en hånd på hans pande.
S. "Det kan være at den engel gav dig styrken til at hele."
A. "Ja det kan godt være."
Aron kom i tanke om sin far, det kunne jo måske have været ham, der prøvede at kontakte ham, men så istedet hjalp ham.... Aron's tanker blev afbrudt, da en høj knurren nåede hans øre, han vendte sig om, og der stod en stor bjørn, den havde en lille unge med. Aron løftede hænderne, og begyndte at tale til bjørnen, først så det ikke ud som om den kunne forstå ham, men efter lidt tid forsvandt den knurren han havde hørt, bjørnen begyndte at se lettet ud, den var faktisk glad.
S. "Hvad sagde du til den?"
A. "Jeg sagde bare at den ikke skulle være sur, for vi ville ikke gøre den noget eller dens unge."
🔻
Lidt senere på dagen var Aron blevet sulten, han så over på Silver, hun så også sulten ud, så han besluttede sig for at flyve hen til det nærmeste supermarked for at købe ind. Han gik udenfor hulen, han rodede lidt i lommerne, for der lå der et falsk kreditkort, fra dengang han flygtede, det var nemlig meningen at han skulle have taget til Norge i første omgang, men så endte han i Danmark. Han foldede vingerne ud og fløj.
🔻
Han nåede hen til det nærmeste marked, han landede, foldede vingerne ind, han tog en vogn og gik ind, han tog alt det der kunne være i vognen, for de skulle jo nok være i den hule i nogle dage, eller måneder. Han nåede hen til kassen, han tog sit (falske) kreditkort op af lommen og tastede koden, han skyndte sig ud af butikken, han tjekkede om der var nogle der kiggede, det var der heldigvis ikke, han tog fat i begge ender i vognen, foldede vingerne ud, han var nemlig meget stærkere end et almindeligt menneske, han løftede vognen og så fløj han.
🔻
Han nåede til hulen et par timer efter, han landede forsigtigt ved åbningen, han kiggede ind, der sad den yndigste pige han nogenside havde set. Silver kiggede op på ham, hun fik et smil på der gik fra det ene øre til det andet.
S. "Har du købt mad?"
A. "Ja det har jeg."
Aron trak vognen ind, han så Silvers ansigt.
Silvers synsvinkel.
Hun så Aron stå i døren, hun smilte, han trak ligepludselig en vogn der bunede af mad og forsyninger, det var rigtig meget mad, i forhold til det hun plejede at købe til Julie og hende.
L. "Aron? Har du købt noget legetøj, mad og tæpper?"
A. "Ja Lady, det har jeg."
S. "Hvad er der at spise?"
A. "Hvad vil du have? Jeg har købt alt fra sardiner til Julie, til boller til os."
Aron og Silver begyndte at spise.
L. "Julie? Vil du lege?"
J. "Ja det kan vi godt, men så vil jeg vinde."
L. "Det kan jeg ikke love."
Lady og Julie begyndte at tumle rundt, legen blev lidt voldsom. Da de havde leget i lidt tid, skete der noget, et lys omgik dem begge, og de begyndte begge to at forandre sig.
Silvers synsvinkel.
Silver kiggede på Aron, han havde lagt sig til at sove, han så så fredfyldt ud, men lige pludselig skete der noget, han begyndte at lyse, men han vågnede ikke. Aron begyndte at ændre sig, men hun kunne ikke se hvad der skete, og lige pludselig, skete det også for hende.

-------------------------------------------------------------
Håber i nød dette kapitel.
Håber i vil læse med næste gang, hvor vi ser hvad der sker med dem alle.
See ya.