Fallen 2

Kæledyrs dag.

Hej allesammen undskyld for den lange ventetid, har haft travlt og manglede inspiration.
Undskylder på forhånd for stavefejl.
-----------------------------------------------------

Aron vågnede med et sæt. Han vidste ikke hvad der havde vækket ham, men så kiggede han over på den uskyldige, søde og dejlige pige der lå ved hans side. Silver åbnede øjnene.
S. "Godmorgen."
A. "Godmorgen, har du sovet godt?"
S. "Ja, hvad med dig?"
A. "Jeg har sovet fint."
S. "Bare lige så du ved det er der kæledyrs dag på skolen."
A. "Er der?"
S. "Ja så vi skal have Julie og Lady med."
A. "Nå okay, men det ville bare være mærkeligt hvis de begyndte at snakke."
S. "Ja, men det tror jeg ikke de gør."
Aron og Silver gik ned for at spise, da hans tante kom ned.
S. "Har i sovet godt?"
A/S. "Ja."
A. "Vi har kæledyrs dag på skolen idag."
S. "Nå okay så hyg jer med det."
Aron og Silver tog deres tasker og kæledyr med. Aron havde givet Lady en rød snor på, og Silver havde givet Julie en rød sløjfe på, hun måtte nemlig godt løbe frit, for hun havde lært at lade være med at løbe væk, det havde Lady dog ikke, for Aron havde jo kun haft hende i et par dage.
🔻
De var nået hen på skolen i god tid. Der var ikke kommet så mange endnu, så der var masser af plads til dem. Inde på skolen var der sat borde op, på Aron's bor stod der et fint skilt med hans navn. Aron opdagede at Silvers bord stod i den anden ende af klasseværelset, så de besluttede sig at rygge hendes bor op ved siden af Aron's. De havde begge to taget noget legetøj med til deres dyr og et tæppe. Lady hoppede og sprang, så Aron måtte tage hende op og sætte hende på bordet, hun gik hen og legede med hendes legetøj. Julie var allerede i gang. Imens De havde stået og iagttagede deres dyr, var der kommet flere elever på skolen, og før de vidste af det, var de omringet af piger, der bare måtte se Lady og Julie. Klokken ringede og læren kom ind.
L står for lære.
L. "Idag skal vi ikke have almindelige timer, vi skal høre noget om hinandens kæledyr, vi skal. Lege med dem, og ikke mindst holde en konkurrence."
Aron så på Silver, hun så meget fornøjet ud, Som om hun ikke ville have time, men det ville han heller ikke selv.
🔻
Det første på dagen var en præsentation af kæledyrene, Aron var glad for at Silver og han sad som de sidste, for så kunne han finde ud af hvad han skulle sige. Alle de andres dyr lød rigtigt specielle, han tænkte lidt om hvad de andre ville sige, til at han lige havde fået Lady og at hun ikke kunne noget særligt. Lady rømmede sig.
L. "Aron, hvad har du tænkt dig at sige?"
Aron ville ikke svare for timen var jo igang, og det ville lyde lidt skørt hvis han så sad og snakkede med Lady i timen.
L. "Sig til dem. "Det her er Lady, hun er 1 år gammel, jeg har haft hende i et par dage, og jeg kan sige det er dejligt at have en hund. Hun kan slå en salto, og stå på bagben."
Det var blevet Aron's tur til at fortælle om Lady.
A. "Det her er Lady, hun er 1 år gammel, jeg har haft hende i et par dage, og jeg kan sige det er dejligt at have en hund. Hun kan slå en salto, og stå på bagben."
Alle i klassen sad og gloede på den lille hund der lå på det lille tæppe.
A. "Skal jeg få hende til at slå en salto, og gå på bagben?"
L. "Ja det ville da være sejt hvis hun kunne."
A. "Okay, Lady slå en salto."
Der lød en lille fnisen fra krogen, der sad sports drengene nemlig, han kunne selvfølgelig have vidst det, for de eneste der ikke kunne lide ham, var drengene, alle drengene, men herinde sad kun sports drengene. Aron kiggede på den lille hund, den havde rejst sig, og lige pludselig slog den en salto. Alle klappede i klassen selv drengene.
A. " Lady Stå på bagben."
Lady stalde sig på bagben. Der var igen en klapsalve der rungede i Aron's øre. Han kunne mærke at hans anfald var på vej, så han skyndte sig at tage pillerne op.
A. "Må jeg godt gå på toilet?"
L. "Ja det må du godt bare skynd dig."
Aron luntede ud på toilettet, for ikke at virke underlig. Han tog noget vand og slugte pillen, han kunne ikke mærke stor forskel. Ligepludselig var der en der bankede på, så hørte han en bekendt stemme.
S. "Aron? Er du okay?"
Det var Silver der stod udenfor.
S. "Aron?"
Aron åbnede døren, han kiggede rundt, og lige pludselig blev alt mørkt.
S. "Aron? Aron!!!!?"
Han kunne høre at nogle elever kom løbende, han kunne høre der var en der ringede efter en ambulance. Ved Hans side kunne han mærke en lille pote på sin arm.
L. "Aron hver sød ikke og dø."
🔻
Aron havde ligget ned i lang tid eller det troede han, da nogle hænder tog fat i ham, han kunne mærke at han blev løftet og lagt ned på noget blødt, han kunne også mærke at han bevægede sig.
🔻
Aron lå i en seng, han kunne ikke åbne øjnene, men ligepludseligt kom der et lys. Aron kunne ikke se noget i lyset, men ligepludselig ud af ingenting, dukkede der en ældre engel frem, englen rakte en hånd ud og lagde den på Aron's pande, han kunne mærke varmen strømme gennem kroppen, da Aron kiggede op var englen væk, og så blev det sort igen. Han vågnede med et sæt, og så at der stod to sygeplejesker rundt om ham, de begyndte at skrige. En læge kom ind og beroligede dem, han så godt nok forbavset ud, han havde nok ikke troet at Aron ville vågne op. Lægen lagde en hånd på Aron's pande og han havde det udtryk som sagde hvad sker der.

------------------------------------------------------------------

Det var så det kapitel.
Håber i nød det.

Hvad sker der i næste kapitel? Bliver Aron mon nødt til at flygte med Silver eller er hemmeligheden stadig hemmelig?