Hej allesammen dette afsnit bliver nok det sidste, beklager.
Undskyld for den lange ventetid, men har haft lidt travlt her i jule tiden, men her kommer det næste kapitel så.
--------------------------------------------------------------
E. "Aron, Aron, vågn op."
Aron åbnede øjnene, han var ikke i hytten, han kunne hverken se Silver, Lady eller Julie.
A. "Hvor er jeg? Og hvem er du?"
Der gik lidt tid før Aron vænnede sig til lyset. Da han havde vænnet sig til lyset, vidste der sig en engel for ham, det var den samme ældre engel som han havde set før.
E. "Du i himlen, men den del af himlen hvor de bortviste kommer. Lad mig introducere mig selv, mit navn er Sakku, jeg er din farbror. Jeg har bragt dig til himlen, fordi du skal hjælpe mig med at befri din far fra djævlene."
S. Står for Sakku.
A. "Er min far okay?"
S. "Det ved jeg ikke, men det kan vi finde ud af, men kun hvis du befrier ham."
A. "Hvor er Silver?"
S. "Bare rolig, de sover"
A. "Hvis jeg skal afsted, så vil jeg have dem med."
S. "Det bliver lidt svært, for de er ikke engle."
A. "Kan de da ikke komme til helvede?"
S. "Nej de må desværre blive her."
A. "Men hvordan kan det så være at de kan være her?"
S. "Det er der ikke tid til at forklare, du må afsted med det samme."
Sakku løftede hånden, og sendte Aron ind i helvede, han mærkede jorden, der forsvandt fra hans fødder. Han så ned, det han så var værre end den skrækkeligste tanke han kunne tænke sig. Alt han kunne se så langt øjet rækkede, var ild, og det eneste han kunne høre, var skrig fra alle djævlene. Midt i alt ilden rejste der sig et slot, det ville have været flot, hvis det altså ikke så dødbringende ud. Aron gøs ved tanken om at han skulle derind for at finde sin far, han begik sig afsted. Han havde gået i godt et par timer, da han kom til slottet. Det var lidt mærkeligt at der ingen vagter var, det burde der da have været. Han gik helt stille og lydløst derind, for ikke at vække mistanke hvis der nu var nogle vagter derinde alligevel. Det var ret svært at finde rundt derinde, men Aron fandt trappen der førte ned til fangekælderen. Han skyndte sig ned af den, men dernede var der heller ikke nogle vagter, han fandt sin far i et af fangehullerne.
A. "Far!"
F. Står for Aron's far.
F. "Aron du er kommet, men hvorfor?"
A. "Sakku har sendt mig."
F. "Har Sakku sendt dig? ham skal du ikke stole på, han er ingen gang en engel, han er en Djævel ligesom alle de andre hernede."
A. "Så han har narret mig herned for at finde dig."
F. "Det ser sådan ud, men nu har vi tid til at træne, for jeg har på fornemmelsen, at du snart skal kæmpe mod den stærkeste djævel, der nogensinde har levet."
A. "Vi kan da ikke træne hernede."
F. "Jo, for alle vagterne må ikke gøre noget ved dig, jeg har selv hørt da Aggravaine sagde til dem at de skulle lade dig træne når du kom, for uanset hvormeget du træner, ville du alligevel ikke kunne klarer ham, men det tror jeg ikke på."
A. "Jamen okay så lad os træne."
F. "Jeg vil se dine kamp færdigheder, men jeg vil også se at du kan bruge hovedet i kamp."
Træningen gik igang, og Aron kunne mærke hvordan adrenalinen pumpede, han var så glad for endelig at have fundet sin far, og at han nu fik mulighed for at gøre kål på det onde. Træningen havde stået på i flere timer, men Aron var ikke træt.
F. "Hvorfor er du ikke træt endnu?"
A. "Det ved jeg ikke men jeg er så frisk, som jeg kan blive."
Aron fik det pludseligt underligt, han kiggede ned på sin krop, nu havde han skiftet tøj igen, hans hvide vinger foldede sig ud og det hvide tøj var der også.
F. "Hvorfor har du det tøj på?"
A. "Jeg ved det ikke men det er der bare nogle gange, det sker på de mærkeligste tidspunkter."
Aron's far gispede.
F. "Nu ved jeg hvorfor, det er jo fordi du er den udvalgte, og den stærkeste engel der nogensinde vil leve, det er derfor du får hvide vinger og vidt tøj, det er også derfor at du aldrig bliver træt, det er fordi du er den udvalgte."
A. "Men tror du så at jeg kan slå Aggravaine?"
F. "Ja det vil, og det er ikke noget jeg tror, jeg ved det, for jeg har set fremtiden."
A. "Okay så prøver jeg."
F. "Hvis du vil kæmpe mod Aggravaine, så skal du finde tronsalen, den er øverst oppe i slottet."
A. "Tak far, jeg skal nok bekæmpe det onde, så du kan komme hjem, og jeg skal nok sørge for at du ikke vil være bortvist længere i himlen."
Lyset kom igen og hans udsende blev igen til hans gamle.
Aron begav sig op ad alle trapperne, helt op til tronsalen. Tronsalen var faktisk meget smukt, men på en uhyggelig måde.
Ag. Står for Aggravaine.
Ag. "Nå, så du kom endelig, lad os gøre det her kort for, det vil ikke varer længe."
A. "Nå så det tror du, jeg skal sørge for at det kun føles som et par sekunder."
Kampen begyndte, i starten gik det ikke så godt for ham, men det begyndte at gå bedre da Aron havde lært Aggravaines angreb. Lyset kom igen, og Aron stod badet i lys.
Ag. "Arhhhh! Hvad sker der, stop det."
Aron følte sig meget mægtigere med det hvide tøj og de hvide vinger. Kampen begyndte igen, og Aron kunne mærke at det snart var slut. Der gik kun ti minutter så var Aggravaine slået ud, men det var ikke nok med bevidstløs, han mødte dræbe ham. Aron tegnede et sværd med sin finger, tegningen blev til et skapt sværd som Aron stødte i maven på Aggravaine, der lød et lille støn fra ham, men det varede ikke ved, for Aggravaine lå allerede på jorden, han var død. Aron gik ned ad alle trapperne med et smil. Han trak sin far ud af cellen han havde siddet i, og begik sig mod det sted hvor han var kommet. Da de nåede dertil, vidste Aron ikke hvorfor hans tøj ikke havde ændret sig, men det var også ligemeget, bare han nu kunne komme hjem. Der åbnede en portal, som Aron trak sin far igennem.Og da gjorde Aron himlen til et sted hvor ingen engel var bortvist, men heller ikke kunne blive. Han blev gift med Silver, og de levede i fred, indtil at Silver blev gravid.
--------------------------------------------------------
Så var kapitlet færdigt, det var også en ende på bogen, men hvem ved om der kommer en bog mere.
Hvis i kunne lide bogen, så skriv en kommentar, og gerne nogle ideer til en ny bog, for jeg vil med glæde tage imod råd😊
See ya.
YOU ARE READING
Fallen 2
FanfictionAron rejser for at finde svar på sine evner. Han møder fare der er større end han kan forstille. Hans kræfter viser sig at være meget nyttige mod de prøvelser han kommer til at stå overfor.