Fucking smuk - Page four [PAUSE]

#22 fucking nej!

De prøvede at lukke sig ind til mig, men jeg havde låst den.. „D/N nej!!" Råbte det og bankede voldsomt på. Jeg stod ved vinduet (det er 1 sal, sådan cirka 2-3 meter).. De fik døren åben og jeg sprang ned. Det var som at flyve.. „NEJ" skreg Lauritz. Han løb ud og ville redde mig.. Jeg følte mig svimmel, jeg kunne ikke rejse mig..
Ambulancen kom, og Lauritz prøvede at hjælpe mig. Men lægerne holdte ham tilbage. „GIV SLIP, JEG SKAL SNAKKE MED HENDE" råbte og skreg han. Han kom fri fra dem, og løb hen til mig.. Jeg sad i en bårre..

- Lauritz' synsvinkel -

Jeg løb hen til hende.. Mit liv er ødelagt!!? Jeg fjernede lidt blod, fra hentes kind. „ligemeget hvad elsker jeg jer.." Sagde hun og lukkede øjnene... „DU KLARER DEN, DU STÆRK!!" græd jeg. De bar mig, „FJERN JER!" Skreg jeg og slog dem. Jeg løb hen til D/N.. Jeg gav hende et kys på kinden, og hun bevægede sig lidt..
Jeg græd og græd, de andre troede jeg var psygo.. „Lauritz, kom" sagde Pelle. Jeg krammet d/N og hviskede „Skat, du må ikke opgive.. Jeg elsker dig, og det gør det andre". Jeg gik, med Pelle. De kørte med fuld fart. „FUCK ALT LIGE NU!" Skreg jeg. Jeg slog til stole, møbler og mere! „FUCKING NEJ DET MÅ VÆRE EN DRØM" græd jeg. „rolig!" Sagde de. „HVORDAN KAN I VÆRE ROLIGE!? MIN KÆRESTE LIGGER NÆRMEST DØD PÅ ET HOSPITAL OG I ER FUCKING LIGEGLADE!! JEG ER IKKE ROLIG FØR JEG VED HUN LEVER" skreg jeg og slog til glas. „SÅ STOPPER DU!" Råbte Pelle og skubbede mig ned på gulvet. Pokkers han viste hvordan jeg bliver rolig. Han trak mig op i sofaen og sagde „D/N er stærk, hun klarer den!". Jeg nikkede og faldt i søvn.

------

Jeg vågnede ved at Stefan græd. „HVAD ER DER SKET?" Skreg jeg. „D/N.. D/N HUN HUN..."

NEJ MEJ NEJ HVAD SKER DER MED D/N? Syntes at denne historie er god, hvad syntes i?