Fucking smuk - Page four [PAUSE]

#60 lad dig komme et bedre sted..

Hej D/N.. April er desværre.. Død.. Hun døde i nat.. Lægerne mener at hun havde en dårlig drøm, de mener noget med at to personer slog op.. Nogle som var skarpt til hinanden..
Vent, hvad! Måske er det min drøm? Den med mig og Lauritz. To personer som er skarpt til hinanden.. Det må jeg indrømme er mig og Lauritz.. Jeg drømte om mig og Lauritz slog op.. "Det er jo din skyld!" Råbte jeg mod Lauritz. "Hvad?" Spurgte Stefan. "Nej? Vent hvad?" Spurgte Lauritz. "Du slog op med mig!" Vrissede jeg. "To personer som er skarpt til hinanden.. Det må jeg indrømme er mig og Lauritz.. Jeg drømte om mig og Lauritz slog op.. Måske den samme drøm.. Og du slog op!" Råbte jeg igen. Han kiggede såret ned på gulvet. "Hør her d/N, det var en drøm.. Ikke andet." Sagde Jonas. "Så lad vær' med tro på det! Jeg tager til London, jeg skal til begravelse!" Sagde jeg surt og løb op på værelset.

Nu skal vi til begravelse og selfølgelig er der et link:( kan jeg ikke fortælle det selv? :(

April Dyrlund Christiansen.. Rip..

Dagen igår gik ikke så godt. April Dyrlund Christiansen døde over noget med en drøm, som blev til virkelighed.. Drømmen må desværre ikke nævnes til os, men når vi får det af vide gør i også. April døde også over hun ikke spiste så meget.. Hun savnede D/N Dyrlund og Lauritz Emil Christiansen. Harry styles sendte igår en besked til d/n, og de er begge dybt ulykkelige. Idag skal der holdes begravelse. Alt bedst til April..<3

Jeg fældede en tåre. Jeg trådte ind i en kirke, og krammede Harry, hans mor og alle som var kommet. Jeg så kisten, og løb der hen. Jeg krammede kisten og begyndte at græde. Lauritz kom hen. "Smukke dog." Krammede han mig. Jeg krammede med. Vi satte os ned.

Vi sang nogle sange og præsten holdte en tale. Jeg begyndte at græde meget. Harry græd også. Kisten skulle bæres ud. "Nej, stop!" Skreg jeg. Lauritz holdte om mig. Kisten blev sat i en bil, og vi fik en rose. Jeg gik hen og tog mine arme: 🙏🏼. "Lad dig komme et bedre sted. Du stod der altid for mig.. Jeg elsker dig april, min skat. Min anden halvdel." Mumlede jeg og lagde rosen.

Lauritz lagde en rose. Han sagde også noget jeg ikke fik hørt. Han kom tilbage og jeg faldt grædende i hans favn. "Lauritz, jeg kan ikke!" Græd jeg.. Lige da bilen skulle køre, skulle vi hen og se hentes gravsten. Der stod; April Dyrlund Christiansen Styles.. Jeg begyndte at græde. Under stod der; du var en stjerne i vores hjerte.. Hjertet gemt, aldrig glemt..

Vi stod alle og græd, da Harrys mobil ringer. "Jeg bliver nød til at tage den." Sagde han og tog mobilen op af lommen. Han kiggede mærkeligt på mobilen og tog den hurtigt. "Hvad?!" råbte han glad. Vi alle kiggede på ham. Han tog mobilen væk fra øret. "bedemanden (tror jeg det hedder) siger April lå ikke i kisten, hun er åbenbart måske ikke død!" Sagde Harry. Jeg omfavnede Lauritz i et kram. Han krammede med.

Vi alle løb mod hospitalet, og kiggede alle mulig steder. Ingen turde gå ned i rummet med døde mennesker, for at sikre sig at de er døde. Jeg gik der ned alene, og der sidder April. "April!" Skreg jeg. Hun kiggede på mig. "Jeg ikke få luft!" Sagde hun svagt. "Kom min pige!" Sagde jeg og bar hende op. Jeg løb ud til de andre. Jeg lagde hende ned på en af deres senge og gav hende vand. "April, hjælper det?" Spurgte jeg. Hun nikkede og smilte. "Drik mere." Smilte jeg. "Okay." Mumlede hun og drak en helt flaske vand. "Tak Moar." Smilte hun. "Så lidt, min lille pige!" Sagde jeg og krammede hende.

Alle begyndte at klappe og folk med kamera tog billeder. Lauritz kom hen og kyssede min kind. Jeg smilte. Han krammede April, og jeg smilte mere... "April, vi ses snart igen.." Smilte vi. "Vi skal sikkert ses igen!" Smilte jeg. "Oke!" Sagde hun. Jeg kyssede hende farvel, og Lauritz kyssede også hende farvel. Jeg fældede en tåre og vi gik lidt.

April holdte trist øje med os, imens de andre krammede hende.. Jeg vinkede og sendte hende et luftkys. Hun smilte og sendte et tilbage. Jeg smilte og vi gik ud af hospitalet. Der kom der massere af fans. "Jeg sætter mig hen på bænken." Smilte jeg. Han nikkede og kyssede min kind. Jeg gik hen mod bænken da nogle fra blader, altså se&hør, metro halløj osv.

"Må vi spørge dig om nogle spørgsmål?"
Spurgte de. "Ja." Smilte jeg. "Fedt, øhm. Mange fans spørg om flere albums, kommer der flere?" Spurgte han. "Faktisk har jeg nogle sange, men ja.. Jeg tror snart der kommer flere." Smilte jeg. "Skriver du selv dine sange?" Spurgte han. "Ja, det gør jeg faktisk." Smilte jeg.

"Er det ikke svært?"
Spurgte han. "Hvis man har noget man vil sige, kan man sætte det til en sang. Ligesom digte. F.eks; det hårdt at se ham hver dag, og vide han aldrig bliver din. Det er jo ens følelser, man beskriver. Jeg satte dem ind i en sang og Lauritz  var vild med den, så vi tog til studiet." Smilte jeg.

"Det lyder fedt, så alle sammen! Skriv jeres føelser!" Sagde manden til kameraet. "Husk et tema." Smilte jeg. Han nikkede. "Tusind tak, vi glæder os til at høre mere fra jer." Smilte han. "Tusind tak, det var fedt." Smilte jeg. Han smilte og de slukkede kameraet.

Han gav mig hånden og jeg gav ham hånden. Altså at hilse, ikke F***-fingeren. Lauritz kom og jeg krammede ham. "Skal vi tage hjem til Danmark, så kan vi fortælle de andre det!" Sagde Lauritz. Jeg nikkede og smilte.

Yaaaay, april er ikke død alligevel.. Sikke en fed nyhed<3 tak for snart 16k, og snart 17k, også bliver det 18k, også bliver det 19k, også 20k!!!!!!!!! <3 hvis det lader sig gøre.. ;)