Fucking smuk - Page four [PAUSE]

#37 undskyld..

(Hør sangen, imens i læser kapitelet)

Jeg kigger ud af vinduet, der kommer drengene gående. Jeg smiler og går ned til døren, Louis skulle til at banke på døren, da jeg åbnede Ubs. "Hey drenge!" Smilte jeg. "Hey smukke" sagde de. Jeg rødmede og de gik med ind. Pelle kom ned af trappen. "Er det din kæreste?" Sagde Liam. "Øhm nej, Pelle er min bedste ven" smilte jeg. "Hey!" Sagde de til ham. Han sagde også Hej og de krammede hinanden. Jeg smilte og satte mig ned i sofaen. De satte sig og vi hyggede os. "Hvorfor er i endelig kommet til Danmark?" grinte jeg. "Det ved jeg ikke" grinte Niall. "Jeg ville gerne være i København igen" smilte Harry.

13 dage efter

Idag kommer Lauritz til Danmark. Jeg glæder mig til at vise ham mine føelser. Jeg skulle opvarme. Da vi kom der hen, gik jeg ud på scenen. folk skreg.
"Hey allesammen! Jeg skal spille en sang.. Den handler om en dreng fra lang tid siden.. Han flyttede væk fra mig, uden en forklaring.. Her er One last time" sagde jeg.

Alle klappede og jeg sagde "Det er svært for mig.. Lauritz er drengen og han fik ikke en forklaring på hvad der skete.. Hvis han gad at svare, skrive eller andet til mig, ville gøre mig glad..". Jeg fik minderne tilbage og jeg prøvede at få dem væk. Jeg løb ned til Lauritz og græd. "Undskyld.." Sagde jeg og faldt ned på gulvet.. Jeg kunne intet se..

Jeg ligger på jorden av. Der var en dreng som løb ind i mig. „Ej det må du undskylde" sagde han. Jeg blev svimmel. Jeg nåede ikke at svare... Jeg havde det dårligt. „Er du okay?" Sagde han igen. „Er svimmel, ellers har jeg det fint" sagde jeg. „Er du alene på stranden?" Spurgte han. „ja..." Sagde jeg trist. "Har jeg gjordt noget?" Sagde han. „Jeg har ingen veninder... Jeg bliver mobbet af en fra min klasse... Så alle holder med ham..." Sagde jeg... Han kunne vist mærke jeg blev trist. „Det er jeg ked af... Forresten hvad hedder du?" Sagde han. "D/N" sagde jeg mumlende... „Fucking pænt navn... Jeg hedder Lauritz" sagde han.......... Vi løb op af trapperne. Jeg åbnede døren og kiggede Jonas lå på gulvet. Vi gik hen til ham og BOM! Døren blev låst... Det var Pelle som lukkede den. „I BEGGE KAN LIDE HINANDEN!!" Sagde Pelle uskyldigt. Han viste beskederne også kiggede mig og Lauritz på hinanden... I et stykke tid. „KYS KYS KYS" råbte Pelle og Jonas haha. Lauritz spurgte „Må jeg?". Jeg nikkede og han kom tættere på. Hans bløde læber ramte mine læber. Vi stoppede og kiggede på hinandens øjne... Hans dejlige læber ramte mine igen........ Vi havde sat juletræet op, og pyntet det.
Jeg lagde alle mine gaver under, og tog et instabilled. Lauritz og Pelle hoppede med på billedet. Jeg skrev 'Juleaften, med drengene <3'. Jeg så at Lauritz løb hen til døren. "D/N?" Råbte han. Jeg gik der hen og han pegede op. Vi stod under en mistelting (eller hvad de hedder). "Så lad gå" sagde jeg og vi kyssede. Et dejligt langt et..'.

Jeg prøvede at kunne gå, men kunne ikke. Jeg kunne ikke åbne øjnene, munden eller andet. "Lauritz se!" Sagde Jonas. De hev i en snor og der kom læger løbene.

Lauritz synsvinkel

Jeg så at D/N lå der.. Hende jeg elskede mest.. Jeg begyndte at græde. Lægerne kom ind og sagde vi skulle ud. Jeg sad frosset fast. "Jeg kan ikke gå fra hende!" Sagde jeg. Hun bevægede sig igen, og jeg løb hen til hende. Jeg fjernede hentes tåre, fra hentes kind.
Jeg skulle gå ud. Jeg satte mig ved drengene og græd. "Hvis i hørte hvad hun sagde til mig, så ville i blive triste" hulkede jeg. "Hvad sagde hun?" Sagde Pelle. "Undskyld, også faldt hun ned på gulvet.." Græd jeg....

Tænker lidt at Lauritz og D/N skal være sammen.. Tak for støtten!! Tusind tak, hver eneste gang gør i mig glad!! Taaak<3