Fucking smuk - Page four [PAUSE]

#61 dont leave me..

Alle drengene kom susende ind af døren. "Hvad er der galt?" Halv græd de. Vi havde sagt at der er sket noget med mig.. For April er en del af mig. De tog deres sko af og gik ind i stuen. De satte sig på sofa'en. "April.. Er.. Er.. Ikke død!" Hvinede jeg. "Hvad?" Skreg Stefan glad og vi jublede.

Nu er klokken 14.02 og jeg spiller faktisk bare lidt på min mobil. Jeg hører min mobil bibbe og en besked kom frem; D/N Dyrlund dagens helt!!<3

Jeg får meddelelser når, BT, ekstrabladet, osv. Jeg trykkede på den og jeg kom ind på siden..

D/N Dyrlund er dagens helt!!<3

Igår skete der noget uventet, April Dyrlund Christiansen Styles var IKKE i kisten.. D/N gik ned i et kølerum med afdøde folk. Der lå April og D/N løb op med hende og fik hende reddet.. Hun var ved at dø, men D/N reddet hende. Vi er alle stolte af D/N og hvis du er så del et billede på Instagram, hvor du laver et 'S' og hashtagger #D/NStolt. Lad os se om hun ser det, og måske liker?

Selfølgelig ville jeg like!! Jeg gik ind og likede alle 2.000 opslag. Shit, man. Der er squ mange. Jeg slukkede min mobil og kiggede mod drengene. "Jeg skal lige noget." Mumlede jeg stille og gik op af trapperne. Jeg skulle skrive massere af sange.. Jeg tog min guitar og fik skrevet mange sange.

I know what you did last summer..
I feel loves in the air..
Don't Leave me..
Little bit of your heart..
Beautiful..

Jeg elsker dem, og har optaget sangene. Jeg begyndte at spille et stykke på guitar.
"I know what you did last summer
Just lie to me there's no other
I know what you did last summer
Tell me where you've been.." Sang jeg. Jeg hørte nogle kom ind. Jeg lod personen værre og spillede videre.
"I know what you did last summer
Look me in the eyes, my lover
I know what you did last summer
Tell me where you've been.." Sang jeg og stoppede. Jeg kiggede bag mig og der stod Lauritz. "Jeg er så stolt af dig!" Sagde han og fældede en tåre. Jeg løb en og krammede ham. "Jeg er så stolt af dig.. Så mange fans, så gode sange og så gode venner. Så meget på et år!" Sagde jeg og fældede en glædestårer. Han krammede mig og vi kyssede. Han trak sig fra kysset. "Skat, vil du ind og spille sangene i studiet." Spurgte han. jeg nikkede og krammede ham.

Vi er nu inde i studiet, og jeg går hen til mikrofonen. "Skal jeg bare synge?" Spurgte jeg. Han nikkede. Jeg begyndte at synge;

"Only you and only love is necessary
I know that for sure
Going for a day without you would be scary
Cause your all I live for
Where I go, you'll be there
Here inside my heart
All I want is to swear
That I will be there".

Jeg kiggede på Lauritz imens jeg sang. Jeg stoppede da han kiggede nede på gulvet. Han tog sin mobil op og kiggede på den. Jeg gik ud af rummet og hen til Lauritz. "Hvad sker der?" Spurgte jeg. Han trykkede på nogle knapper og kiggede på mig. "Pelles knæ.. Det er galt igen.." Sagde han med en trist stemme. "Hvor er han nu?" Spurgte jeg.

"Han er.. På hospitalet, og han er til operation." Sagde han og tog sig til hovedet. "er det lige sket?" Spurgte jeg. "Da vi gik.. Drengene skulle jo afsted, til Jeppe.. På vejen skulle de over noget græs og der var der et hul og Pelle gik mod det. Han havde ikke set det. Han faldt så på knæet, og blev hentet med armbulancen." Sagde han trist. "Skat, det kunne du bare havde sagt.. Vi kan sagtens spille sangen en anden dag. Lad os tage hen til ham." Sagde jeg og kyssede hans pande. Han kyssede min kind og vi låste studiet. Han tog armen om min nakke og trak mig ind til ham, imens vi gik. Jeg smilte. Vi gik mod Lauritz bil. Han låse bilen op og vi satte os ind. Jeg tog min mobil frem og nogle beskeder kom frem.

Ukendt;
Nu når du allerede har fået en ud af bandet, flot klaret.. Nu mangler du 3! Pas nu på du ikke ødelægger folks liv, eller vent. Det gør du jo! Lauritz fortjener ikke en falsk ven som dig, han fortjener en som er bedre. En som ikke er selvglad, som fucking klammo dig. Skrid for fanden, det ville gøre mig lykkelig.

Jeg sukkede og mærkede ordene inde i min krop.. Er jeg så hæslig? Er jeg så ond? Ødelægger jeg Lauritz liv? Hvem er ude af page four? Det er min skyld.. Jeg er altid uheldig.. "Hvem skrev?" Spurgte Lauritz, og kiggede mod mig. Han kiggede hurtigt mod vejen igen. "Øhm.. Øh.. Bare en fan.." Mumlede jeg.

"Hvad hedder den fan så? Hvad skrev fan'en?" Spurgte han. Jeg ville jo ikke lyve for ham. "Okay, fint! Det var en hater.." Sagde jeg og kiggede ud af vinduet. "Hvem er ude af page four?" Spurgte jeg stille. "Ingen." Sagde han og nussede min hånd imens han kørte mod hospitalet.

Lauritz låser bilen og vi går inden for. Der står Jonas og Stefan. "Pelle.. Han.. Maskinen.. Slukkes snart.." Mumlede Jonas. "Hvad?" Skreg jeg. "Hvilket værelse?" Spurgte jeg. Han viste vej, og jeg gik ind. Der sad min bedste ven.. Ham som hjælper mig.. Min helt.. Mit idol.. Ham jeg ser op til.. Han ligger lige her.. Jeg begyndte at græde lidt. Ham som har støttet mig.. Han er mit et og alt.. "Pelle vågn!" Ruskede jeg. "Skat, stop. Han vågner ikke af dette." Stoppede Lauritz mig. "Vil du tale med ham alene?" Spurgte Stefan. Jeg nikkede og drengene gik ud.. "Pelle.. Du er mit forbillede, vågn." Mumlede jeg. Jeg gik hen imod tingene. Der var der en kniv, den var fra operationen. Jeg gik hen imod væggen. Ikke cut, ikke cut.. Jeg stak kniven ind i væggen og der kom et brag. Lauritz, Jonas og Stefan kommer løbene ind. "Undskyld, ville ikke cutte.. Heller dette.." Mumlede jeg.
Vi hørte noget bibbe og jeg kiggede mod Pelle. Han begyndte at trække vejret, og han var lige ved at vågne.........

} Tak for så mange læsere, tænk snart 20k!!! Tak, for alt!!<3 FØRSTE KAPITEL PÅ 1k!!! TAK TUSIND TAK OG PELLE HAR FØDSELSDAG IDAG, HURRRA<3 {