Fucking smuk - Page four [PAUSE]

#102 hvil i fred...AFSLUTNING

D/N synsvinkel | VOLDSOMT KAPITEL FOR NOGLE
Rasmus bliver her på hospitalet i nat, Lauritz og dem har valgt at sove på et hotel. Det er også ret sent at tage tilbage til Sjælland. Rasmus ligger på en anden sofa og stirrer på mig. "Hvorfor gør du det her imod dig selv?" Spurgte han. "Fordi jeg ikke har lyst til at være her længere.." Sagde jeg stille og kiggede ned på bordet. Jeg tog min telefon frem. "Men du kan da ikke bare forlade os og din familie vel?" Spurgte han. Jeg trak på skulderen. Senere når han sover er jeg her ikke længere.. "Rasmus kan vi lige tage et billede?" Spurgte jeg. Han nikkede og vi tog et billede. Jeg delte det på Instagram og skrev) Du er min bedsteven, Rasmus<3 jeg gik ind på noter og skrev; til dig som læser det her.. Sig til Lauritz at jeg elsker ham.. Sig til Jonas, Pelle og Stefan at de var som brødre jeg aldrig fik.. Sig til Kristine og Louise at de er mine bedste veninder.. Sig til Rasmus at jeg holder af ham.. Sig til alle fans at jeg elsker dem som virkelig støttede mig.. Sig til min familie at jeg elsker dem. Sig til alle bekendte omkring mig at det her er forbi.. At jeg er ked af det, men jeg bliver nød til at forlade den her jord.. Sig til Albert at han var verdens bedste fætter.. Om lidt vælger jeg at gøre det.. Dræbe mig selv.. Undskyld.. D/N<3
jeg slukkede min telefon og kiggede hen på Rasmus. Hans øjne lukkede langsomt i. Jeg listede mig ud på badeværelset. Jeg fandt et barberblad frem og gemte det hvis nu Rasmus skulle komme ind. Jeg åbnede vandet, ja det var et badekar. Døren gik op og Rasmus kom ind. "Hvad skal du?" Spurgte han. "Jeg tager et lille bad" smilte jeg. "Okay, kald hvis der er noget" sagde han. Jeg nikkede og han gik ud. Jeg satte mig ned i vandet og fandt barberbladet frem. Jeg skar langs mit håndled.. Det gjorde ondt, men jeg kunne ikke mærke smerten da jeg allerede har oplevet meget smerte for tiden.. Jeg fandt det sted hvor pulsen var.. Jeg skar og jeg begyndte at skrige. Jeg fældede en tårer og mærket at mit hjerte begyndte at banke langsommere og langsommere. Rasmus kom ind og kiggede forskrækket. "D/n" råbte han grædende. "jeg tror det er nu.. Nu jeg dør.." sagde jeg forpustet. "Du må ikke forlade os" græd han. "je.."
Rasmus synsvinkel
"Je.." Sagde hun da hun lukkede øjenene i. Jeg skreg om hjælp og bar hende op af badet. Der kom en masse læger og jeg ringede i gråd til Lauritz. Ja.. Jeg elskede D/n.. "Hallo?" Sagde han træt. "D/N... HUN SKAR I SIG SELV, HU-HUN ER DØD" græd jeg. Der var stille i et stykke tid"Vi kommer" sagde han grædende.
Jeg husker første dag jeg mødte hende.. Jeg går hen mod den smukkeste pige, hun er bare.. Så smuk! Imodsætning til mig. Blå øjne. Kasket. Ikke så høj, vi er faktisk på samme højde. "Hej jeg hedder Rasmus" får jeg endelig sagt. "D/n" smilte hun, hun er bare smuk. Og har en sød stemme. Jeg kiggede ind i hendes øjne og amen de er bare perfekte. Hun smilte også kiggede hun væk.. Det blev lidt akavet..

2 UGER EFTER
Jeg går ind i kirken.. Jeg har ingen ord.. Jeg har ikke uploadet noget på youtube.. Jeg er ked af det, skulle det virkelig ende sådan? Jeg går mod kisten, der er blomster som ligesom er en sti mod skønheden. Der er kommet en masse, men jeg er ligeglad. Jeg går hen mod kisten og fælder en tårer. En tager fat i min skulder. Kristine. "Tænk at hun er død" sagde hun med tårer i øjenene. Jeg nikker stille, kisten er virkelig flot.. Vi finder en plads og jeg kigger mod Lauritz. Han græder, jeg har virkelig ondt af ham.. Mange trøster ham, og D/N s familie græder også. Stakkels dem. Alle herinde græder..
"Rasmus Brohave har en tale, bare kom op" sagde præsten. Jeg gik stille der op og kiggede på alle. "Øhm.. Det her har slet ikke været let for mig" sagde jeg og brød ud i gråd. "Jeg opdagede D/N.. Jeg havde før sagt til hende at hun ikke skulle dø, og lade sine nærmeste blive såret.. Hun sagde at hun ikke ville være her længere.. Vi krammede og hun ville have et billede.. Hvor hun skrev at jeg var hendes bedsteven.. Men da jeg så hende ligge der.. Så løb jeg hen mod hende og kaldte på hende.. Hun fortalte at hun troede det var nu hun ville dø, også.. Så lå hun i mine arme og var død.. D/n var den pige jeg elskede allermest på den her jord. Siden første gang jeg så hende var jeg forelsket, men jeg vidste hun havde en kæreste.. Kæresten var Lauritz. Hende hun var så glad for. Jeg kunne se en fremtid med de to.. Det her er ikke let for mig.. Jeg savner D/, jeg savner hende vildt. Hun valgte at tage hen til mig så hun kunne glemme sine problemer.. Hun stolede på mig, og jeg stolede på hende.. Hun er den smukkeste stjerne oppe i himlen og jeg ville aldrig glemme hende.. Hvil i fred, skønneste D/N" sagde jeg med gråd i stemmen. Alle begyndte stille at græde..
Vi er færdige, jeg skal være med til at bære kisten ud i bilen. Jeg tager fat i rebet og fælder en tårer. Vi går stille ud af kirken med kisten og stiller den ind i bilen. Så kommer alle folkende ud af kirken. Vi får tildelt nogle roser, som man skal ligge på kisten. Jeg går hen mod kisten også kysser jeg den. Jeg ligger rosen på kisten og går grædende hen til Jonas. Han krammer mig i gråd. Bilen kører stille væk.. Farvel D/N.. Hvil i fred...

Jeg tænkte på at jeg ville lave en slutning på historien så her.. :(
Vil i have et sidste afsnit hvor jeg fortæller om Laurits følelser og de næste par dage med ham? Skriv i kommentaren of giv kapitlet en stjerne. OG TAK FOR 50k