Mødet med min nye familie

90 2 0
                                    

Turen i flyveren var lang, jeg havde hørt min playliste nok 10 gange. Men USA var meget tæt på nu, der var kun en halv time tilbage i flyveren. Jeg begyndte langsomt at pakke mine ting sammen og gøre klar til at stige ud.

Jeg var ved at blive meget nevøs over at skulle møde min nye "FAMILIE" Og bo i selveste New Jersey. Hvordan mon de var? Kan de mon lide mig? Har jeg det rigtige tøj på? Årh hvad nu hvis, jeg var så nervøs, at jeg ikke kunne tænke på noget andet.

Jeg hørte en stemme. En sturidesse kom hen og sagde flyet skulle til at lande, så alle skulle tage sikkerhedsseler på. Jeg var faktisk ret nervøs over at flyve, for jeg har ikke prøvet det så meget. Men det var nu, flyet var ved at lande.

Alle begyndte at gå ud af flyveren og jeg gik tilsidst, for jeg skulle have mine krykker med. Da jeg kom ud så jeg mig omkring, der var virkelig smukt over det hele. Jeg tror aldrig jeg har set noget ligende. Jeg skulle ned og finde mine kufferter, og fik en der arbejdet der til at hjælpe mig.

Jeg kom ud af stedet hvor man henter sin kuffert, og der var mange folk overalt og hvor skulle jeg lige finde min familie? Jeg kiggede videre, indtil jeg så et stort skilt der blev hold op hvor på der stod "Sofia Jacobsen from Denmark" Jeg gik stille og roligt over mod skiltet. Bag skiltet stod en familie der så meget søde ud. Der var en mor, en far, en mindre dreng og så var der en vildt lækker fyr.

Jeg tror at de så mig for de alle gik over mod mig.
Faren spurte "Er du Sofia?"
"Øh ja, det er mig, det glæder mig at møde dem"
"Årh vi får sådan en pæn pige!!!" sagde den lækre fyr.
"Undskyld for hans opførelse, jeg hedder Kate, og dette er min mand Thomas. Og vores to børn Peter og Isaac, på 11 og 17. Når ja så har vi også vores lidt ældre søn på 21 som hedder Danny"
"Hej med jer" sagde jeg akavet.
"Hvad er der sket med dig Sofia?" Spurte Peter.
"Ja, det var til idræt hvor vi skulle spille fodbold turnering, og jeg slog min fod"
"Hvor uheldigt, vandt i?" Sagde Peter.
Jeg kunne ikke andet end at have et smil på læben, "Ja jeg tror vist vi vandt, med jeg kom væk inden kampen var slut"
"Så du er en sportspige?" Spurte Isaac
"Nej, jeg ville ønske men har aldrig været sportstypen, men det er vel fint at se på"
"Når okay! Så kan du måske komme med til en kamp her senere på ugen?"
"Det kan da godt være" sagde jeg.
"Roligt nu Isaac, lad hende lige trække vejret og hende falde til før du tager hende med til en kamp" sagde Kate. 
Og vi var kommet ud til bilen, den var rigtig stor og der kunne mindst være syv der i.

Mit nye hjem var ret langt fra lufthavnen, det tog nok 45 minutter eller noget. Men så kom vi til huset.
Hold da helt fast et stort hus sagde jeg, og Kate og Thomas kiggede på mig og fniste.
Kate råbte "Isaac, hjælper du lige med Sofias kufferter og bære dem ind på hendes værelse?"
Ja mor blev der råbt fra Isaac.
Isaac tog de to store kufferter, og sagde jeg skulle følge med.
Jeg humpede afsted på mine krykker.

Vi kom hen til huset, det var stort og hvidt med sort tag og flotte store vinduer, jeg tror jeg var kommet til at bo med nogle lidt rige nogle.
Døren stod åbent og vi gik ind og der vi kom ind...

•Kærlighedsdrama på Princeton •Where stories live. Discover now