•Kærlighedsdrama på Princeton •

En spændene frokostpause

Jeg havde fået en besked fra en af mine rigtig gamle barndomsvenner jeg ikke havde hørt fra i mange år, så jeg synes det var lidt mærkeligt at hun havde skrevet. Det var ikke nogen speciel besked hun ville bare høre hvordan jeg havde det og hvad jeg gik rundt og lavede.

Nu var det gået et par dage siden festen og jeg kunne ikke stoppe med at tænke på Jackson. Han er så sød og betænksom, men jeg skal i skole idag så måske ser jeg ham? Kate kørte os alle afsted som hun plejede efter vi havde spist morgenmad. Idag havde jeg mine nye jeans på som sad stramt samt en nike t-shirt. Vi kom ind af døren til skolen og gangene var som sædvanligt fyldt med elever i alle forskellige retninger. Jeg skulle have engelsk i første time. Jeg fik øje på Maria på vej over til mit skab. Vi gik samlet over til mit skab for at tage mine ting. Hvor vi efterfølgende gik til det lokale vi begge skulle være i. Ashley var syg i dag så hun kom ikke med os. Klokken ringede og der styrtede ind med elever, men ikke så mange faktisk. Det var kun omkring 15 personer i klassen og der plejer altså at være et på 30 stykker. Hvor mærkeligt der må være omgangsyge rundt. Minutterne føltes som timer og jeg kunne ikke vente med det blev frokost tid. Det var endelig den tid jeg ventede på, frokost Maria og jeg gik over og stillede os bag i rækken og tog en bakke. Vi stod og small-talked omkring festen og en dreng Maria dansede og kyssede lidt med, men hun kunne ikke huske hvad han hed, hvor er det typisk hende. Vi kiggede lidt rundt i den store kantine for at se nogle vi kunne huske fra igår. Jeg så længsel nede i venstre hjørne Jackson sidde og spise frokost med nogle drenge som må være nogle af hans venner. Han så ud som jeg huskede han så jeg kunne ikke andet end at få et smil på læberne og en smugle røde kinder. Det opfangede Maria hurtigt og og hun afbrød mit blik, hun ville have, og til at vise mig hvordan han så ud efter jeg fortalte hvem det var jeg kiggede på. Hun så på mig og fniste sødt til mig, jeg gav hende et lille puf med skulderen.

Vi fik vores mad og gik over mod vores bord og andre af vores venner sad og spiste allerede. Jeg sad og kiggede mig lidt over skulderen, og flere af gangene fik vi hurtigt øjenkontakt og kiggede hurtigt væk og smilede kort. Men fantasien blev ødelagt, der kom et stort brag fra den ene ende af kantinen. Der var folk der sloges. Jeg kiggede derover og så Isaac gå forrest. Jeg er ikke overrasket men alligevel lidt, det havde jeg ikke tænkt om han første gang jeg mødte ham for flere måneder siden. Isaac og han venner sloges med nogle af de fyre der så meget barske ud, jeg blev en smugle nervøs for ham for vi er jo "familie". Kampen blev hurtigt stoppet af nogle af de andre elever. Det var en ret speciel frokost pause.

Resten af dagen gik hurtigt, jeg tog Maria med hjem for at lave lektier og så havde jeg ikke haft så mange med hjemme så det ville Kate kun blive glad for. Kate kunne ikke hente os så begyndte roligt at gå hjemad, det var en god gåtur hjem. Jeg kunne se indkørslen længere fremme, men jeg så også en bil jeg aldrig havde set før hvem kunne det mon være?