Princeton brevet

211 5 2
                                    

Jeg gik ud til postkassen som jeg plejer at gøre hver morgen, men i dag var det anderledes. Der lå et lille brev hvor der stod Princeton på.
Jeg gik indenfor og ind til mine forældre for at åbne brevet inde ved dem.
Da jeg kom ind spurte min mor straks " hvad er det du har der Sofia?"
Jeg svarede ikke rigtig for jeg havde alt for travlt med at åbne det brev fra Princeton, hvor i der stod at jeg havde vundet et stipendium i den konkurrence jeg deltog i for et par måneder siden.
I brevet stod der:
Kære Sofia
Du deltog i en konkurrence for et par måneder siden, og du var så heldig at vinde og derfor vil vi gerne give dig muligheden for at gå på selveste Princeton.
Vi håber du vil overveje muligheden, og når du har besluttet dig om du vil må du gerne give et ring på nummeret, som står nederst i brevet.
Stort tillykke igen
Venlige hilsener
Mike Mc'Call
Min mor flippede helt ud og gik ud og råbte på min far, det så ud som om hun var rigtig glad. Og jeg, jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige eller gøre.
Min mor fortalte ham om brevet, og så kom straks ind og gav mig et stort kram der tog pusten helt fra mig.
Da de endelig gav slip fik jeg pusten og kiggede på mine forældre der stod med store øjne og kiggede på mig.
Da der havde været tavshed i et par minutter brød min far tavsheden, og sagde "når lille skat hvad siger du så Princeton?"
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare ham, altså jeg havde jo tilmeldt mig konkurrencen, men jeg havde ikke lige regnet med at jeg ville vinde, så mere havde jeg ikke tænkt over det.
Men svarede derefter "Ja det er jo spændene, men hvad med alt det jeg har herhjemme? Hvad mener i?"
"Vi har ikke nogen mening her skat, det er dig der bestemmer. Men før du tager en beslutning skal vi nok lige finde lidt ud af stedet og kontakte chefen Mike" sagde min mor.
"Det har du nok ret i" sagde jeg til hende med det samme.
"Vi ringer bare til Mike lidt senere" sagde min mor.
Jeg gik ind på mit værelse og tog brevet med mig.
Jeg kunne ikke vente til senere med at ringe, så jeg måtte altså gøre det nu.
Jeg satte mig i min seng og læste brevet igennem en gang til, og så besluttede jeg mig for at ringe til nummeret fra brevet. Og så ringede jeg, efter den ringede et stykke tid var der endelig en der tog telefonen hvor personen sagde "Ja, det er Mike fra Princeton, hvad kan jeg gøre for dig?"
Jeg sagde efterfølgende "Hej det er Sofia, jeg har fået et brev fra dig hvor der står jeg har vundet et stipendium, er det rigtigt?"
"Når Hej Sofia godt du ringede. Ja det er skam rigtigt du har vundet muligheden for at komme på Princeton" svarede han igen.
Jeg smilte det største smil.
"Jeg håber da ikke du siger nej til gevinsten Sofia! Alt er klar så du kan tage afsted om en uge! Du skal bare gå ind på vores hjemmeside og logge ind med det brugernavn der står på brevet, hvor du vil kunne se alt du har brug for og så kan du også se din værtsfamilie som vi har fundet til dig".
"Jeg har besluttet mig for at starte, så rigtig mange gange tak Hr. Mc'Call".
"God beslutning, så ses vi jo snart Sofia" svarede han og lagde røret på.
Jeg efterlod det største mulige smil man kan have og kiggede på min tavle, hvor der hang et billede af ham. Dennis. Min kæreste, han vil aldrig kunne forstå det.
Hvad skal jeg dog gøre?

•Kærlighedsdrama på Princeton •Onde histórias criam vida. Descubra agora