"NYE BEDSTEFORÆLDRE?"

48 1 1
                                    

Jeg humper ud i køkkenet, alle ansigter vender sig på mig med et smil på læben. To af ansigterne kan jeg ikke kende, men de andre er bekende. Kate går over til mig og præsentere mig for de to lidt ældre mennesker, og efter præsentere hun de to ældre til mig. "Sofia, det her er min mor Susan og far Bent, og børnenes mormor og morfar, de er kommet for at møde dig" siger Kate. Hun når nærmest ikke at tale ud før Susan og Bent er lige foran mig. Jeg ved ikke, skal jeg give dem hånd eller kram?? Men de krammede mig allerede der jeg havde åbnet øjnene igen. Jeg krammede igen, det var dejligt det var en af de første krammere jeg havde fået siden jeg kom til New Jersey. Susan og Bent var helt ind til aftensmad, de var virkeligt interesserede i mig og spurte om alt muligt for at lærer mig og kende. Jeg var blevet lidt træt og haltede op på mit værelse. Inden jeg gik ind, så jeg over døren overfor min, det var Isaac. Der var fuldkommen ro inde fra værelset, og jeg overvejede om jeg skulle gå ind, men lod vær. Men det var mærkeligt for jeg havde ikke set ham siden parken igår. Jeg lyttede hurtigt til døren for at se om jeg hører noget, men gav op efter lidt tid fordi jeg er for utålmodig, istedet gik jeg ind på mit værelse. Det var dejligt at komme op til fred og ro, for jeg må sige at Susan er en elsker og snakke. Jeg satte mit ynglingsmusik i ørene lagde mig på sengen og lukkede øjnene.

Jeg vågnede med et sus, Peter sad på kanten af min seng og prøvede at vække mig. Jeg tog musikken ud af ørerne og kiggede på ham. Han sagde ikke noget til at starte med, han kiggede bare på mig. "Hvad laver du her Peter?" Spurte jeg med en træt stemme. "Mor sagde jeg skulle se hvor du blev af, for vi skal spise, alle venter på os" sagde Peter med sin søde stemme. Jeg samlede min dovne krop op af sengen, tog krykkerne og humpede ned i køkkenet loge efter Peter, som var løber for at komme først.

Der Peter og jeg kom ned i køkkenet var Susan og Bent her stadig, jeg kiggede rundt om bordet og så Isaac, det var første gang idag og næsten også igår jeg havde set ham. Jeg sad overfor ham, jeg kiggede op for at se ham, men der jeg kiggede op var hans blik allerede på mit. Vores blik bliver afbrudt af Susan der begynder at snakke til mig igen. Aftensmaden var færdig og vi alle sagde farvel til Susan og Bent der skulle til at hjem. Jeg vidste ikke om jeg skulle give et kram eller give hånd? Men vi krammede en slags fællerskrammer. "Jeg håber du får en god første skoledag imorgen" hviskede Susan til mig, jeg stivnede, jeg havde glemt alt om skole, og der blev jeg så 1000 gang mere nervøs. Jeg nikkede til Susan og så gik de ud mod deres bil, og kørte. 

Vi blev alle lidt længere tid nede i køkkenet, og snakkede om imorgen.
"Okay venner, imorgen er det op kl. 6.30 eller hvad der passer jer. I skal bare være færdig inden 7.40, for der kører vi til skolen" sagde Kate med en bestemt stemme. Vi alle nikkede, og skulle til at gå op, men så "Isaac, du skal lige huske at følge Sofia op på kontoret, og hvis det er tilfældet så viser du hende også rundt på skole" sagde Thomas, Isaac så med et irriterende blik og sagde "jaja, hvis det skal være!!" Vi alle gik op ad trapperne i et sløvt tempo. Jeg kom ind på mit værelse og lagde mig på sengen, jeg var seriøst så træt i mit hovede at og have snakket så meget. Jeg lagde mig ned og så på mine beskeder  min mobil, der var mange, jeg følte mig en smugle populær. Nej det er jo ikke fordi jeg var en taber hjemme i Danmark, jeg havde mange gode venner. Facebook beskederne strømmede ind, og jeg så ikke så mange for det var ved at blive sent og jeg skulle ikke være alt for træt til min første skoledag... Så jeg gjorde mig klar til at gå i seng, og lagde mig i sengen med lyset slukket og tog mobilen frem igen og tjekkede noget mere. Jeg kunne næsten ikke vente til imorgen , men jeg var virkelig nervøs for hvad nu hvis ingen ville snakke med mig, og jeg bare ville være helt alene. Hvad nu hvis...

•Kærlighedsdrama på Princeton •Donde viven las historias. Descúbrelo ahora