•Kærlighedsdrama på Princeton •

Parken

Jeg snakker med Louise, hun siger noget skrækkeligt er sket! Jeg begynder at ryste og er virket bange for hvem's navn Louise ville sige... Jeg tager en dyb indånding, og spørg hvem det er!

Det er Dennis, han prøvede at begå selvmord, efter han havde sagt farvel til dig eller et par timer efter!! Jeg var så rystet og begyndte at få tårer ned af kinderne "er han okay, eller er han død?" Siger jeg, jeg var vild forvirret og opdrevet...
"Nej, heldigvis ikke hans far opdagede lige inde det var for sent! Så blev han kørt ind på hospitalet med udrykning" siger Louise i den anden ende af linjen. Jeg ånder lettet op, og resten af aften blev brugt på at snakke om Dennis, indtil Isaac kommer ind. Han ser mine tårer ned af kinderne og sætter sig ved siden af mig. Jeg afslutter Louise og mit opkald, og lægger på.
Isaac spørg hvad der var galt. Jeg forklarer ham det hele, og også min historie med Dennis og det var derfor jeg blev så ked af det. Han lagde armen, og sagde det hele nok skulle gå. Vi sad inde på min værelse i mange timer så klokken endte med at være 02.00 før jeg måtte stoppe samtalen og sige jeg skulle til og sove.

Dagen efter vågnede jeg med et sus i kroppen, for jeg havde en skrækkelig
drøm om Dennis. Jeg kunne ikke andet end at tænke på ham, og jeg kunne ikke finde ud med mig selv om det ville være mærkeligt at ringe til hans mor eller far? Men det var sikkert også for tidligt... Jeg tog tøj, makeup og det hele på, og humpede derfra ned til at få morgenmad.

Der jeg komme nedenunder sidder alle allerede og spiser, der jeg så kommer ind i rummet vender alle blikke på mig! Jeg siger god morgen og sætter mig ned. Kate begynder og skænke op til mig vafler er hvad vi skulle have den dag. Alle kigger stadig med meget triste blikke, jeg bryder stilheden og de triste blikke "hvad sker der med alle de ansigter? I begynder og skræmme mig!"
Thomas begynder "Isaac fortalte os om Dennis, og tænkte du nok måtte have meget dårligt så vi ville værre der for dig". Nååår ja det mumler jeg. "Jeg vil helst ikke snakke om det hvis det er i orden?" "Selvfølglig er der okay, du kommer bare hvis du vi snakke!!" Siger Kate med en søde stemme.

Peter bryder tavsheden "mor hvad skal vi idag?". "Det ved jeg ikke hvad vil du have vi skal Peter?" Siger Kate. "Jeg vi over i parken" siger Peter. Så er det det vi gør siger Thomas lige efter. "Er det okay Sofia?" Ja, self det bliver super hyggeligt skønner jeg mig at sige. "Jeg ringer lige efter Danny, og hører om han vil med" siger Peter. Så bliver vi færdige med morgenmaden, og jeg humper op ad trappen og gør det sidste klar. Jeg pakker en lille taske, med min mobil, pung, lipstick osv, bare de ting man kan få brug for. Jeg humper nedenunder igen og alle er klar. Kate har pakket en kurv med mad og drikke og et tæppe. Vi alle går ud i bilen og kører mod parken. "Mor Danny ville gerne med, men han kommer selv derhen!!!".

Vi kommer hen til parken, der er børn det leger og en masse glade familier. Jeg får et smil på læben, og følger efter Thomas og Kate der går forrest. Vi slår os ned i skyggen, for solen skinner bare meget i dag. Vi sidder bare i den dejlige sol og snakker mens vi venter på Danny. Danny kommer 20 minutter senere, og så begynder vi at spise de smurte sandwichens. De smagte mega godt, og næsten bedre end min mors.
"er du klar til skole på mandag?" Spørg Danny, "det tror jeg" siger jeg med en lille stemme. Han så på mig og fniste, tilsidst grinte vi alle. Det var dejligt at grine, jeg elsker og grine.

Isaac er meget på mobilen imens vi er i parken, indtil han visker Kate noget i øret hvor hun nikker og ellers går han. Jeg synes det var lidt mærkeligt. Vi havde spist færdigt, og Peter ville virkelig gerne over og lege. Han spurte mig og tog mig i hånden og vi gik og haltede lidt over til legestativet. Jeg skubbede Peter på gyngen, han grinte og vi havde der virkeligt sjovt sammen. Nu var det min tur til at blive gynget, jeg synes også det var sjovt. Min mobil var faldet ud af min lomme, og Peter samlet den op og tørrede sandet væk. "Hvem er det der er på dette billede?" Spurte Peter. Jeg så billedet, fået var Dennis jeg måtte ha glemt at tage det ud. "Det er min exkæreste" sagde jeg og fik tårer i hoved, for jeg begyndte at tænke på ham igen. "Peter hvor er der et toilet her i parken?". "Lige rundt om hjørnet". Sagde Peter, inden han sagde sætningen færdig var jeg allerede gået med krykkerne i fuldt tempo.

Jeg kom ind på toilettet og der røg tårer ned ad kinderne af mig. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Dennis, og om det måske var min skyld. Jeg stolte mine krykker og tørrede tårerne væk og friskede mig op... Jeg kunne hører en af toiletdørene åbne og ud kom en mørkhårede pige ud. Hun kiggede på mig i et stykke tid og kunne godt se der var noget galt. "Kæreste problemer" sagde hun, jeg fniste "på en måde". "På en måde" rynkede hun på øjenbrynene. "Ja, det er så min ekskæreste der er kommet til skade" siger jeg, hvor endnu en tårer løb ned af kinden. Den mørkhårede pige kigger på mig igen "hvorfor er du så ked af det", "det er en lang historie" siger jeg hvor jeg fniser efter. Hun griner og siger "den må du fortælle mig en dag!!! Og forresten jeg hedder Lilly". "Det lover jeg, og jeg hedder Sofia, og jeg er udvekslingsstudent! Og kommer fra Danmark" siger jeg. "Hyggeligt at møde dig Sofia" der ender samtalen, jeg får hendes Facebook og så går hun.

Jeg humper ud af toilettet og ser Lilly stå og snakke til nogen bag en busk, det var lidt mærkelig jeg stod i et øjeblik bare kiggede og faldet næsten i staver! Jeg faldt hen og vågnede fra min drøm, jeg gik videre for Peter stod sikkert stadig og ventede. Jeg fik mig haltet over mod legepladsen igen, hvor min mobil brummede i tasken, jeg tog den op og så der var...