Things We Do - Thor Farlov

Kapitel 24

Jeg var lige vågnet. Jeg kunne ikke tænke på andet end Thor.
Jeg kunne virkelig ikke fatte at Thor havde været mig utro, og så med Katrine.
Han sagde han kun elskede mig.
Jeg havde været helt kold overfor ham nede i skolen, de sidste par dage.

#Thors Synsvinkel#
Jeg rejser mig fra min seng.
Ej hvor jeg bare savnede D/N.
Hun var den skønneste pige jeg nogensinde har mødt og så smider jeg det væk.
Jeg var så lykkelig, da hun havde taget mig tilbage.
Hvad fuck skete der for mig.
Jeg savnede hende bare så meget.
Det gør jeg selvfølgelig stadig.
Jeg har prøvet at ringe til hende flere gange, men hun tager den ikke.
Det er håbløst.
En tårer ramte min kind.
Jeg smed mig i min seng igen, begravede mit hoved i min pude, og begyndte og græde.
Hvordan kunne jeg være så dum?

Jeg havde aftalt med Anthon at mødes på OC.
Jeg sad egentligt bare og ventede på ham. Det plejede ellers at være omvendt.
"Hvad så mate?" Hørte jeg en stemme sige.
Jeg kiggede tilbage.
Det var Anthon, og han havde D/N med. Hvad lavede han med hende.
Hun er min, eller det var hun.
"Hvad så" svarede jeg og kiggede ned i bordet.
"Hej Thor" sagde D/N genert.
De satte sig på hver side af mig.
"Hej" smilte jeg og kiggede på Anthon med et Hvad-Laver-Hun-Her blik.
Han smilte til mig og sagde: "I bliver nød til at snakke sammen om det"
"Hvad er der at snakke om? Jeg har fucket det hele op" sagde jeg irriteret.
"Nej Thor, måske overdrev jeg lidt?" Sagde hun.
"Nej D/N det var KUN mig" sagde jeg og lagde tryk på kun.
Hun smilte til mig.
Wow, hvor jeg savner hende.
"D/N jeg ved ikke hvordan du har det længere, men jeg bliver nød til at fortælle dig hvor meget jeg savner dig! Jeg tænker på dig hver dag, og det jeg gjorde mod dig var mit livs fejltagelse" sagde jeg og var ved at bryde sammen.
"Nurgh Thor, hvor er det sødt. Og selvfølgelig savner jeg også dig, det ville være mærkeligt hvis jeg bare sådan glemte dig. Du var min første rigtige kæreste. Jeg har aldrig før følt sådan for nogle, andre end dig" sagde hun mens en tårer ramte hendes kind.
"Ej søde, du skal ikke græde" sagde jeg mens jeg også var ved at græde.
"Jeg syntes virkelig vi skal prøve igen" sagde hun, med håb i stemmen.
"Den er jeg med på" sagde jeg og gav hende et kram.
"Wow hvor har jeg bare savnet dig smukke" viskede jeg i krammet.
Vi blev afbrudt af Anthon der sad og klappede.
"Hvis i har lyst til at se jer løse jeres problem, så har jeg det hele på video" sagde han.
Vi flækkede alle sammen.
"Jeg er så glad for at have dig tilbage" sagde jeg til D/N.
"Kan kun sige i lige måde" smilte hun.

Tusind tak for 2k det er for vildt!🎉
Undskyld for ikke at have opdateret i lidt tid. Har haft ret travlt på det sidste.