Remembering Sunday//lrh

No. 6- Luke

Solen var på vej op. Det fik træerne ude på bjergene, til at se ud som om nogle havde malet dem røde. De stumper græs der var tilbage, lænede sig blidt til højre i den kølige morgen vind.
Hvis jeg cyklede nu, ville jeg kunne leje en bil. Så kunne jeg nok nå til LAX inden for den næste dag. Jeg tog fat i håndtaget til hoveddøren. Hverken Jules eller Sheila virkede til at være vågnet af mig. Mine arme glattede min røde polo skjorte ud, selvom det rolige vejr fik det til at bølge over mit bryst. Mit hår føltes rodet, da jeg kørte min hånd langsomt igennem det.
Jeg fangede den lille runde nøgle i baglommen på mine sorte skinnies. Inden det næste vindpust var cyklen allerede låst op. Sadlen og styret var drivvåde, på grund af regnvejret dagen før.
Hurtigt tog jeg kanten på min polo og tørrede det af, svang benet over stellet som sædvanligt. Mine fødder fandt deres plads på pedalerne, hvor de derefter trak mig fremad.

Et stort lysende skilt med teksten:  Larry's autowork & cars, spredte et grønt skær på den nu meget smalle støv beklædte sti. Bremserne hvinede skingert hvor cyklen skrabede hen af gruset. Med en refleks satte mit ben mig i støtte før at cyklen ville vælte. 10 sekunder brugte jeg på at indse jeg var fremme. Nu ville hele min rejse blive nemmere.

Jeg trykkede min håndflade imod det utydelige glas, der sad i døren. En lille klokke ringede over hovedet på mig, da jeg placerede min fod inde på butikkens dørmåtte.
"Howdy knægt!" En hånd stak op fra disken, der stod i midten af den meget rodede butik. Stemmen af en ældre hillbilly hilste mig velkomment ind.
"2 sekunder, så skal jeg være der," han skramlede rundt med nogle dåser af en art. Jeg kunne selvfølgeligt ikke være sikker, men det lød nu som om.
En meget benet mand, i halvtredserne dukkede frem. Han havde grå skægstubbe, som så ret så rug ud. Halvlangt, tjavset blond hår, en brun cowboy hat, lettere beskidt peisley skjorte på, med et par mørkeblå overalls udenover. Hvis man brugte tid på at kigge på hans udseende, lignede han lidt Kurt Cobain i en ældre udgave. Meget fascinerende.
"Hvad kan jeg hjælpe med?" Cobain lænede sig ind over overfladen, og støttede sig selv med armene.
"Biler? Har du en truck eller noget lignende?" Jeg bed mig i kinden. Holdt kødet imellem mine tænder. Kun for at koncentrere mig om at fokusere på ham.
"Knægt, jeg bliver nød til at spørge dig om noget," hans nu meget positive ansigtsudtryk ændrede sig til et lidt mere seriøst blik. Uden at tro det ville være noget specielt vigtigt nikkede jeg bare roligt.
"Er du svans eller noget?" Det overraskede mig faktisk utroligt meget at han troede jeg var bøsse. Kan ikke lige se hvordan det skulle passe ind i den ellers meget normale samtale start.
"Nej?"
"Kluden gjorde mig i tvivl," han pegede på min røde polo. Mine øjenbryn sank ned mod mine øjne.
"Hvad fanden?"
"Nu skal du ikke blive fornærmet. Der er intet galt med at være svans? Siger bare at dit tøj ligner noget dyrt lort fra Norden," let rystede han på hovedet. Ville ikke just kalde mig fornærmet. Nærmere forstyrret. Mine øjne flakkede rundt ved skrammel hylderne.
"Lån en skjorte. Kan ikke holde den der røde tennisting ud," som om han allerede havde planlagt det, kastede han en rød peisley skjorte i retning mod mig. Jeg tog besværligt imod den.
"Godt.. En truck sagde du?"