Remembering Sunday//lrh

No. 3- Luke

Der gik kun få i gaderne da jeg kom trillende ind. En mand med et bekendt ansigt, så på mig, som om det kun var den skøreste der kastede sig selv ud i et vejr som dette. Heldigvis kendte jeg da et par personer som boede her. De ville nok lade mig overnatte indtil regnen var væk.
"Luke?" Stemmen kom nærmere, og lagde en hånd på mit bagagebærer. Den stoppede mig i at cykle videre.
Jeg vendte om imod personen bag mig. Ansigtet var utydeligt da personen havde en hætte trukket over hovedet. Mine øjne var placeret stift på den.
"Luke," Det var en halv dyb mandestemme. Jeg kneb øjnene sammen, for at prøve at skimte hans ansigt.
"Undskyld.." Han rystede svagt på hovedet, og tog den gennemblødte hætte af.
"Jules," Jules og mig har kendt hinanden de sidste tre år. Vi var værelses kammerater på colleget. Han er en meget spinkel person. Ret lav, med pjusket lyst hår og briller. Jules gik meget ind for kunst. Jeg kan huske han altid havde et nyt maleri hængende et sted på vores værelse.
Nu var det bare lidt mærkeligt, da jeg ikke havde set Jules i de sidste 3-4 år. Men altså, hvad havde jeg tænkt omkring Amanda?
"Hvor skal du hen? Bor du ikke flere timer herfra?" Han gav mig et blik bag sine vandbeklædte brilleglas, som så meget spørgende ud. Jeg tøvede. Måske skulle jeg ikke fortælle det. Det kunne ende med at alle vidste det. Men Jules er en fin fyr. Meget loyal.

"Skal ud og hente noget, tæt på lufthavnen," alligevel løj jeg. Det skader ham ikke, det han ikke ved.
"Oh, ok. Vil du muligvis med op i min lejlighed? Bor lige om hjørnet," han dirigerede skævt mod en lille fransk altan, hvor der hang noget tøj, som var blevet drivvådt på grund af regnen.
"Selvfølgeligt.. Men jeg tror dit tøj bliver ret vådt." Jeg pegede på det der hang.
"Shit."

"Er det ok, jeg tager et bad?" Jeg traskede forbi køkkenet hvor Jules stod og lavede noget der duftede af kaffe.
"Føl dig hjemme. Du var jo trods alt tvunget til at dele værelse med mig 2 år." En hvinende lyd kom fra en maskine havde han gang i.
Jeg grinte lavt for mig selv, og slentrede ud på badeværelset.

Det var et flise beklædt rum. Væggene var dækket af mørkerøde firkanter øverst, og en stor sort skinnende nederst. Gulvet var også sort, bare i fliser. Der var et enormt spejl over vasken, hvor jeg nærmest kunne se hele mig selv.
Jeg fik tændt vandet som slog hårdt imod jorden, dråberne udenfor havde gjort da jeg stod derude. Stadig beklædt i mit våde kluns, fik jeg hevet min t-shirt af. Den var næsten gennemsigtig nu. Jeg åbnede knappen i mine sorte hullede jeans, og trak dem ned over anklerne. Sokkerne tog jeg i samme tag, kastede dem hen hvor alt det andet lå. Lyden fra bruseren beroligede mig. Jeg tog kanten af mine sorte underbukser, og fik hevet dem af. Selve elastikken fra dem havde lavet et rødt aftryk rundt om min hofte, så det lignede jeg havde et bælte på.
Mine skuldre skød sig tilbage , som gjorde der kom et lavt knæk fra den ene skulder. Nogle af vandråberne, ramte mit bryst, da jeg trådte ud i brusekabinen. Varmt vand sivede forbi mine fødder. Jeg kørte en hånd igennem mit hår. Rødderne var frysende kolde, hvor at spidserne allerede var lunkne af bruseren. Hele min krop var varmet op på mindre end 5 sekunder. 

"Kunne du tænkte dig noget kaffe?" Jules bankede let på døren. Jeg kunne høre han kom susende forbi. Klirrende lyde fra en metal plade, kunne tyde på at han havde formodet et ja i forvejen. Min stemme rømmede sig. 
"Jo tak," Selvom jeg stod under et brandvarmt springvand, af en bruser, frøs jeg stadig. Det var nærmere indvendigt, end ude på. 
"Med eller uden sukker?" Pladen blev sat ned, med et bump på et eller andet træ møbel. Jeg slukkede for vandet. Et cremefarvet håndklæde hang over en glas væk, som skilte bruseren, fra toilettet og vasken. Mine fingre snoede sig om kanten. Jeg svøbte mig selv ind i det. 
"Uden tak," I det jeg svarede på hans spørgsmål, ringede nogen på. En vred kvindestemme udefra, buldrede igennem døren indtil stuen. Den blev ved med at råbe mit navn.