Kap 2

62 3 1
                                    

Jeg havde besluttet mig for at følge efter hende efter skole.
Jeg var ret... Spændt... Hvis man kan sige det på den måde.
Jeg havde altid været meget nysgerrig.
Nogengange tog jeg min mor i at kalde mig frøken nysgerrig. Eller hun havde kaldt mig det, før hun begik selvmord...
Jeg var allerede nået hen til skolen, da jeg opdagede hende. Jeg sprang i skjul bag noget buske. Hun stod hende ved cykelstativet og talte i telefon. Gad vide med hvem. Pludselig vendte hun hovedet mod mig, jeg stivnede på stedet, og kunne ikke engang trække hovedet til mig.
Jeg så hende vende sig om og komme hen mod mig. Jeg måtte tænke hurtigt.
Hurtigt men diskret tog jeg mine nøgler op ad lommen og lod dem falde til jorden. Jeg kiggede søgende rundt og samlede derefter nøglerne op.
"Der var de!" Sagde jeg så normalt som overhovedet muligt.
Jeg kunne se at hun stadig kom tættere på. Jeg tog chancen og gik blot videre forbi hende, som om intet var hændt.
Men så let lod hun mig tydeligvis ikke slippe. Hun gik ganske normalt op på siden af mig, så det så ud som om vi fulgtes... Som om vi var... Veninder... Jeg havde ingen veninde længere... På grund af hende...
Jeg skubbede hende til siden, og løb ind i klassen.

Teen serial killer Onde histórias criam vida. Descubra agora