Teen serial killer

Kap 6

Jeg stod ved mit skab, da jeg mærkede en hånd på mit ryg, hende.
"Kan vi to tale sammen efter skole?" Spurgte hun. I starten blev jeg bange og kiggede mistroisk på hende, for at skjule min bange grimasse.
"Jeg gør dig ikke noget..." Hun kiggede mig lige ind i øjnene.
Jeg mumlede et "ok" og gik, jeg havde ikke engang fået alle mine ting, men jeg blev så trist og vred når jeg var i nærheden af hende, jeg holdte det ikke ud.
Efter noget tid var hun gået igen, så jeg gik tilbage tog mine ting og begyndte at gå ned mod klassen, jeg havde på fornemmelsen at det ville blive en meget lang dag.

***
Jeg stod og ventede i gården, vi havde ikke helt aftalt et sted, men her kom hun vel forbi.
En lun forårsbrise kærtegnede mit ansigt, jeg smilede, forår var min yndlingsårstid. Jeg havde glædet mig til at nyde Årstiden sammen med...
Jeg standsede mine egne tanker det gjorde for ondt at tænke på.
"Jeg troede ikke du ville komme,"
Jeg vente mig om.
"Det troede jeg heller ikke," sagde jeg koldt og kiggede væk.
"Jeg har brug for din hjælp,"
"Noget med arbejdet?"
"Ja..."
Jeg afbrød hende.
"Jeg har brug for svar, ellers kan du ikke regne med min hjælp."
Hun tøvede.
"Fint... Hvilke svar?"
"Hvilke svar? Hvad med noget ala Hvorfor dræbte du min ven? Hvorfor ville ham manden du talte med 'af med' din kæreste? Var det også ham der fik dig til at dræbe min veninde? Sådan nogen ting!"
Hun kiggede forvirret på mig, jeg mærkede vreden stige.
"Hvordan vidste du..." Hun holdte en kort pause. "Stalkede du mig igen?!" Nu blev hun vred.
"Ja," røg det ud af mig.
"Hvorfor gør du det egentligt?" Råbte hun.
"Jeg vil have svar!" Skreg jeg og løb.
"Vent jeg har brug for hjælp," jeg kunne høre hende komme løbende bag mig.
"Spørg en anden,"
"Det kan jeg ikke, jeg har brug for dig."