Skolen havde været meget lang. Det eneste jeg kunne tænke på var hvordan det ville gå når jeg fik fri.
Hvad ville der mon ske. Det var vel sikkert nok, når man tænker på at jeg aldrig havde gjort det før.
"Frøken Pedersen, hvis undervisningen ikke er vigtig for dig så skal jeg endelig ikke forstyre dig!" Det var vores lærerinde frk. Petra og ja inden du spørger: vi skulle kalde hende frk.
"Undskyld frk. Petra men jeg har bare så forfærdeligt ondt i hovedet, må jeg gå hjem?" Uden et ord pegede hun sin sorte lærer pind hen mod døren.
Jeg pakkede langsomt mine ting sammen, og gik ud af klassen fulgt af frk. Petras strenge blik.
Jeg gik ned til toiletterne og låste mig inde i en bås.
Jeg trak nettoposen op af tasken og smed den hen i et hjørne, hvorefter jeg hældte nettoposens indhold ud på gulvet, 'min forklædning'.
Jeg tog min mors løse, bage bukser på, samt en hvid skjorte med en sort damejakke over.
Bagefter satte jeg håret op i en knold og tog de højehæle på.
For helt at skjule min identitet lagde jeg en meget mørk makeup og tog solbriller på.
Jeg tog min taske med og smed den i en busk, som jeg plejede.
Jeg gik ud til skolens udgang og tog min mobil frem.
Der stod jeg så og lod som om jeg havde en lang telefon samtale som varede lige ind til skolen lukkede og eleverne begyndte at gå hjemad.
Nu var det nu!
أنت تقرأ
Teen serial killer
غموض / إثارةHvordan ville du have det hvis du fandt ud af at en af dine klassekammerater var seriemorder? Det er svært at forestille sig ikke? For 17 årige Marie fra København blev dette til virkelighed...
