Teen serial killer

Kap 4

Endelig forlod hun skolen, eller sådan da.
Hun stod lænet op ad det rustne ståltrådshegn, som omringede skolen, det var så rustent at jeg begyndte at spekulere på hvorfor det ikke faldt sammen.
Jeg skævede til hende.
Pludselig gloede hun på mig, jeg stivnede, det var lige gået op for mig at jeg ikke havde bevæget munden i længe nu.
Jeg skyndte mig at nikke ud i luften.
Vi havde stået i lidt tid, jeg tænkte at hun nok skulle til højre når nu hun stod i højre side, så jeg begav mig stille og roligt videre.
Jeg måtte gå meget langsomt, men endelig skubbedr hun sig ud fra det slidte hegn, og gik ligeud. Naturligvis.
Jeg var ikke nået særlig langt hen ad gaden, måske ville hun ikke opdage at jeg forfulgte hende.
Jeg fulgte efter hende ned af en snæver, ulækker gyde. Jeg følte mig ret malplaceret, som jeg gik der i mit fine tøj, med fuld makeup.
Jeg kunne ikke rigtig se noget med de mørke solbriller på, herinde var det jo allerede som var det aften.
Hun kiggede sig tilbage få gange, det lykkedes mig ikke at blive set.
Endelig så det ud til at hun havde nået sit mål, jeg sprang om bag en container.
Efter noget tid gik det op for mig at hun ikke var alene.