Bella har endelig fået sommerferie. Hun har både glædet sig, men samtidig ved hun også, at hun vil komme til at kede sig ekstremt meget. Hun har ikke rigtigt nogle venner, og hun bor alene med hendes mor. Hendes far forlod dem, da hun var helt lille...
Jeg vågner kl. 8:00 næste morgen. Jeg skal jo over til Jonas, så jeg skal nå at gøre mig klar. Vi skal mødes i hans lejlighed kl. 10:00. Min mor er taget på arbejde. Jeg går ud og finder noget brød som jeg rister på brødristeren, og smører derefter nutella på. Jeg sætter mig ved bordet og spiser min morgenmad. Det er roligt stille i hele lejligheden. Som om her er helt tomt. Det er her jo på en måde også, for jeg er jo alene hjemme. Jeg tænker ikke mere over det og spiser bare min mad færdig. Derefter går jeg ind på mit værelse for at gøre mig klar. Jeg vælger at tage det her på 👇🏼
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Derefter læger jeg noget naturligt makeup og sætter mit hår op i en stram hestehale. Jeg tjekker klokken. 9:30. Jeg skal vist til at afsted. Jeg skal med bussen så det tager lige lidt ekstra tid. Jeg snupper min mobil, pung, solbriller og nøgler. Jeg går ud og tager mine hvide converse på. Jeg går ud i opgangen og låser døren efter mig. Så sætter jeg kurs ned mod bussen.
Jeg ankommer til hans lejlighed og ringer på dørtelefonen. "Heeej!" siger en glad stemme. "Hej, det er mig," siger jeg bare. Døren åbner og jeg kan gå ind. Jonas bor på tredje etage så jeg skal lige op af en masse trapper. Jeg hader trapper. Så ved i det. Da jeg kommer op står Jonas i døren. "Pizzapige!" siger han glad. Jeg griner og løber op og krammer ham. "Argh, det er dejligt at se dig igen. Selvom vi sås i går," siger han og griner stille. "I lige måde Jonas," siger jeg. Vi går ind i hans entre. Jeg skubber mine sko af og hænger min jakke på en af knagerne. "Velkommen til mon lejlighed," siger han og slår ud med armene. "Jo tak," siger jeg grinende. Hans lejlighed er pænt ryddet op taget i betragtning af at han er en dreng. Måske har han bare ryddet op fordi jeg kommer? Det er en sød tanke. "Skal vi gå ind i stuen?" spørger han. Jeg nikker og følger efter ham ind i stuen. Han har en stor lækker sofa, pænt sofabord, en kæmpe fladskærm og en masse andre Nice ting. Bl.a. en PlayStation. Jeg kan se han har været igang med at spille FIFA. "Spiller du fifa?" spørger jeg selvom jeg jo godt kan se, at det gør han. "Ja, det gør jeg," siger han og fjerner noget hår, som er faldet ned for hans ene øje. "Fedt," siger jeg og griber controlleren. "Jeg elsker FIFA," tilføjer jeg. "Gør du?" spørger Jonas overrasket, med et strejf af glæde i stemmen. Jeg nikker. "Så lad os tage en kamp," siger han. Jeg griner. "Ej så god er jeg heller ikke," siger jeg. "Arh, pjat. Jeg er sikker på at du er skide god," siger han. Jeg ryster på hovedet af ham. "Okay så," siger jeg. Vi begynder kampen.
"Se du fører jo mega stort!" siger jeg. Han griner bare. Jeg skubber til ham. "Hov hov," siger han. Og der scorer han så endnu et mål. "Ej stop så! Det er jo ikke fair!" siger jeg surmulende. "Årh kom her," siger han og trækker mig ind i et kram. Han giver seriøst de bedste kram ever! "Skal vi stoppe med at spille?" spørger han. Jeg nikker. Han slukker for spillet og sætter istedet en film på. Vi sætter os op i sofaen. Jeg læner mig op af Jonas ligesom i tourbussen igår. Han lægger en arm om mig og trækker mig ind til ham. Han ligger sit hovede mod mit. Sådan ligger vi under hele filmen.
