Hvad nu? - Jonas Eilskov

Kapitel 22

Det er ved at være en uge siden at Jonas og jeg fik at vide at vores forældre var kommet sammen. Jonas er ved at komme over det, mens jeg faktisk helt er kommet over det.
Jeg har været hjemme ved Stefan et par gange. Imorgen skal jeg med dem ud og spille. Det bliver spændene. Jeg sidder lige nu ved mit makeup bord og er ved at lægge noget makeup, da en besked tikker ind på min mobil. Det er fra Stefan.
Stefan: Hey smukke! Ville bare lige sige at vi kører forbi og henter dig imorgen kl. 10:00! Så vær vågen ;))
Stefan er begyndt at kalde mig smukke. Jeg ved ikke hvorfor, men det er han bare haha. Jeg har den tanke at det måske godt kan være fordi han er lun på mig, som Jonas sagde. Og faktisk kan jeg godt se det lidt. Men problemet er at jeg ikke har det på samme måde med Stefan. Han er min bedste ven, ikke andet.
Jeg svarer Stefan.
Mig: Super, jeg glæder mig!<3
Jeg ligger mobilen fra mig igen og fortsætter med min makeup. Jeg går derefter ud i køkkenet hvor min mor sidder foran computeren igen igen. Hun er lige kommet hjem fra Christian. De ser meget hinanden, og min mor er tit på arbejde, så jeg har ikke meget tid sammen med hende. Så det er bare at slå tid så snart hun er hjemme.
"Mor jeg tænkte på om ikke vi skulle tage ud og spise?" spørger jeg hende. "Tjoo... Det kunne vi da godt. Det var en god ide. Vent lige så skal jeg lige gøre mig klar," siger hun imens hun rejser sig og lukker computeren i. Kort efter er hun tilbage og klar. Hun tager bilnøglerne op fra den lille krukke hvor vi har dem til at ligge i. Derefter forlader vi lejligheden. Vi beslutter at tage på en restaurant lidt væk fra strøget.

Vi er kommet hjem fra restauranten. Klokken er 20:00. Jeg går bare ind på mit værelse. Jeg har virkelig lyst til at snakke med Jonas, så jeg ringer ham op på FaceTime.
"Hey Bella," siger han glad og smiler. "Hej Jonas, hva' så?" spørger jeg. "Ikke så meget, jeg sidder lige og skriver lidt på en opgave," svarer han. "Glæder du dig til imorgen?" spørger jeg. Han nikker. "Det bliver spændene at have dig med," siger han. "Ja, jeg glæder mig også," siger jeg. "Så får du jo også ligger set Ped og Lau igen. Er det ikke også ved at være længe siden?" spørger han. "Jo nu du siger det," svarer jeg. Meget lang tid siden faktisk. Sidst jeg så dem var den gang i Tivoli. Jeg har skrevet lidt med dem, men det er ikke meget. Nu glæder jeg mig helt til at se dem!

Jonas og jeg snakkede sammen længe. Ca. 2 timer. Vi snakkede bare om alt mellem himmel og jord, som vi altid gør. Der er aldrig akavet stemning mellem Jonas og jeg. Det er jeg faktisk ret glad for! Jeg hader akavet stilhed!
-
-
-
Her er endnu et kapitel!
Jeg har valgt at begynde på endnu en historie, samtidig med at jeg har denne igang. Og bare rolig, jeg stopper ikke med denne historie! Jeg regner med at begynde på første kapitel af historien her om lidt.