Hvad nu? - Jonas Eilskov

Kapitel 7

"Jeg er hjemme!" råber jeg, da jeg har åbnet døren til lejligheden. Min mor kommer ud i entréen mens jeg er ved at binde mine sko op. "Hvordan gik det så?" spørger hun. "Meget godt," svarer jeg. Min mor nikker bare og forsvinder ind i køkkenet igen. Jeg tager min mobil og går ind i køkkenet. "Hvordan gik det forresten med at være alene hjemme?" spørger hun. Hun står og rører rundt i en gryde. "Meget godt," svarer jeg og går derefter ind på mit værelse. Jeg tager er blad og begynder at læse det. Pludselig kommer jeg til at tænke på den gang hvor jeg mødte Jonas for første gang, som ikke er andet end 4 dage siden. Og dengang jeg fandt ud af at han er med i et band. Dengang jeg var med ham i Tivoli, sammen med resten af Page Four. Og idag, hvor vi mødtes på strøget. Alle gange har han været så super flink og sød overfor mig. Jeg kommer til at smile ved tanken. Jonas er faktisk ret sød. Det banker på døren og min mor stikker hovedet ind. "Så spiser vi," siger  hun og går igen. Jeg smider bladet fra mig og går ud i køkkenet til min mor, for at spise.

Jonas' synsvinkel

Jeg smider mig i min seng da jeg kommer hjem i min lille lejlighed igen. Wow, jeg er ikke i tvivl længere. Jeg er blevet forelsket i Bella. Jeg ved ikke om det er åndssvagt? Vi har jo ikke kendt hinanden i mere end 4 dage. Er det det' man kalder kærlighed ved første blik? Jeg beslutter mig for at spørge Ped om ikke lige han vil komme over.
Mig: Hey Ped, kan du komme over?
Pelle: Ja selvfølgelig, er der om 10
Mig: Fedt, vi ses Ped
Jeg går ud af sms'er og ind på Facebook istedet. Jeg ser at Bella har opdateret sit profil billede. Shit hun er pæn! Haha. Jeg liker det og ruller ellers videre. Der er ikke rigtigt noget spændene.

Dørtelefonen ringer. Det er sikkert Pelle, så jeg åbner. Inden for få sekunder er Pelle inde i lejligheden. "Hva' så Jones?" spørger Pelle og giver mig et såkaldt brokram. "Gik det godt idag?" spørger han. Jeg nikker som svar. "Ped der er noget jeg vil tale med dig om," siger jeg. Vi sætter os ind i stuen med en cola hver. Som jeg tidligere har sagt, stoler jeg 100% på Pelle, og han er den jeg kan fortælle alt til. "Nå hva' så?" spørger Pelle. Okay, nogle gange kan han godt være lidt utolmodig. "Du ved, det vi snakkede om udd i opgangen her den anden dag," starter jeg. "Det med at du måske var forelsket i Bella?" spørger han. Jeg nikker. "Jeg er sku ikke i tvivl længere... Jeg tror altså jeg er blevet forelsket i Bella!" siger jeg. Pelle tager en tår af sin cola. "Det har du været lige siden første gang du mødte hende," siger han. Jeg kigger mærkeligt på ham. "Hvorfor tror du det?" spørger jeg. Pelle trækker på skuldrene. "Det kunne jeg både se og høre," forklarer han. "Der i Tivoli. Du kiggede nærmest hele tiden på hende," fortsætter han. "Og efter hvad jeg har hørt med det med de pizzaer, virkede du heller ikke helt normal," siger han. Jeg laver en underlig grimmasse. Det er er sjovt udtryk han bruger. Ikke helt normal. "Men jeg ved ikke om det virker underligt?" siger jeg. "Hvorfor skulle det virke underligt?" spørger han. "Fordi vi næsten lige har mødt hinanden," forklarer jeg. Pelle trækker på skuldrene. "Det er da lige meget. Det er det man kalder kærlighed ved første blik," siger han. Jeg griner kort. "I skal sku nok finde sammen en dag," siger han. Jeg trækker på skuldrene. "Jeg tror nu mere hun ser på mig som en ven," siger jeg. Derefter skifter Pelle fuldstændigt emne. "Forresten skal mig og Lau i studiet imorgen, vil du med?" spørger han. "Det kan jeg desværre ikke. Skal hjælpe min far med at flytte ind i hans nye lejlighed," siger jeg undskyldende. Mine forældre er næsten lige blevet skilt. "Nårh, okay. Men jeg må altså hjem nu, Jones," siger han og rejser sig. "Du skriver bare hvis der er noget," fortsætter han. Jeg nikker. "Skal jeg nok," svarer jeg. Derefter forlader Pelle lejligheden og jeg er igen alene. Nogle gange savner jeg at bo hjemme. Med mine to små brødre. Mikkel og Viktor. Og så selvfølgelig mine forældre, der nu er skilt.