Hvad nu? - Jonas Eilskov

Kapitel 23

Min mor er smuttet på arbejde, og drengene kommer og henter mig om ca. 10 min. Jeg er ved at tage mit ur på og lægge den sidste makeup. Stefan skrev til mig for lidt tid siden at de var på vej, så jeg fik lid stress haha. 

Det ringer på døren og jeg går ud og åbner. Kort efter står Stefan og Jonas i døren til lejligheden. "Hej drenge," siger jeg da de kommer op. De får begge en krammer. "Er du klar?" spørger Jonas. "Næsten jeg skal bare lige have mine sko på," siger jeg og vender mig mod mine mange tusinde sko. Hvilke skal jeg dog tage på? "Hvilke synes i jeg skal tage på?" spørger jeg. Drengene kigger ned på mine sko. "De grå der er ret fede," siger Stefan og peger ned på nogle grå puma sko. "Ja det synes jeg også. Tag dem på," siger Jonas. Jeg nikker og tager dem på. Derefter forlader vi lejligheden. 

Drengenes tourbus holder nede foran døren. "Lige til døren," siger jeg grinende. "Ja, vi skulle jo nødigt gå for langt," siger Jonas. Jeg ryster på hovedet af dem. Inde i bussen sidder Pelle og Lauritz. Jeg kan ikke lade være med at give dem begge et kæmpe kram. "Hvor er det godt endelig at se jer igen!" siger jeg. "Det er da også dejligt at se dig igen Bella," siger Pelle. "Ja, vi har faktisk savnet dig lidt," siger Lauritz. Jeg sætter mig på sædet overfor Pelle. Stefan sætter sig ved siden af mig, og Jonas sætter sig over ved siden af Lauritz. "Nå så det har i altså?" siger jeg. Pelle og Lauritz nikker. "Jamen så er det da godt at jeg også har savnet jer," siger jeg og spænder min sele fast. "Så kører bussen!" siger Andy omme fra førersædet. Og så kører vi afsted. Vi skal ikke kører særlig længe. Drengene skal spille på Bakken, så det er ikke forfærdeligt langt væk.

Da vi ankommer er der allerede kommet en masse piger, som står og venter foran scenen. Drengene skynder sig ind backstage, og jeg følger efter dem. "Wow der er sku mange allerede," siger Lauritz. Drengene giver ham ret. Der er mange. Næsten halvdelen af pladsen er fyldt. Og der er stadig 2 timer til at de går på. Der står et langt bord med vand, sodavand og snacks på. "Bare tag for jer," siger Andy da han kommer ind i backstage lokalet. Jeg går over og tager en vand. Lige da jeg skal til at åbne den er der en der lægger sine hænder for mine øjne. "Gær hvem," siger en stemme. Jeg kan med det samme hører at det er Stefan. "Hmm... Mon ikke det er Stefan?" siger jeg og smiler. Han fjerner hænderne fra mine øjne. "Hvordan kunne du gætte det?" spørger han. Jeg trækker på skuldrene. "Det var da ikke så svært," siger jeg og smiler til ham. Han griner. "Hvor er du sød Bella," siger han. Jeg rødmer en smule og får den samme følelse i maven som dengang med Jonas. Dengang jeg var forelsket i ham. Før alt det med vores forældre. Er jeg ved at blive forelsket i Stefan? Kan det virkelig skifte så hurtigt?

"Så er der 10 min. til start!" siger Andy. Stefan begynder at hoppe lidt af spænding. "Glæder du dig?" spørger jeg ham. Han nikker. "Meget," svarer han. Pelle kommer hen til os. "Hva... Er der lidt magi i luften her henne?" spørger han og skubber til Stefan med skulderen. "Hold nu op Ped," siger han od rødmer. Jeg rødmer også en smule. Det er altid så akavet når der er nogen der siger sådan noget. Især når man ikke rigtigt ved om der rent faktisk er magi i luften mellem mig og Stefan haha. 

"Kom så drenge! Så er det nu!" siger Andy. Det er nu drengene skal spille. Jeg glæder mig enormt meget til at se dem spille live. Lauritz kigger hurtigt ud bag tæppet. "Er du gal der er mange," hvisker han. Jeg smiler. En melodi begynder og drengene løber ind på scenen og starter på deres sang '17 år'.

-

-

-

Så er første kapitel af min nye historie også ude! Jeg håber i vil gå ind og læse den! I kan finde den inde på min profil! :))