Kapitel 3

487 12 2
                                    

Jeg vågner ret sent næste morgen. Eller det vil så sige kl. 10:00 haha. Jeg rejser mig fra min seng og går ud for at tage noget morgenmad. Jeg rister bare en bolle igen og smører noget nutella på. Jeg sætter noget musik på. Uden jeg opdager det hører jeg somme. Jeg begynder at synge med. Jeg har efterhånden hørt den meget siden jeg fandt ud af at Jonas var med i Page Four.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal lave idag. Så jeg beslutter mig for at tage i Tivoli, bare for at få dagen til at gå med noget haha.
Jeg tager mine nøgler, mobil og pung og går så ned mod bussen. Da bussen kommer betaler jeg for en billet og finder en plads helt nede bagerst.

Bussen stopper, men jeg skal ikke af endnu. Til gengæld er der et par stykker der skal med. Jeg kigger ned i min mobil igen.
"Hej pizzapige," er der pludselig en der siger. Jeg får er chok, men jeg ved udmærket godt hvem det er. "Hej Jonas," siger jeg. Han sætter sig ned ved siden af mig. "Må jeg sidde her?" spørger han. "Selvfølgelig," svarer jeg og sender ham et smil. "Hvor er du så på vej hen?" spørger han. "Tivoli. Jeg skal få dagen til at gå med noget," siger jeg og griner lidt. "Jeg skal faktisk også i Tivoli. Med resten af drengene fra Page Four. Skal du derhen alene?" spørger han. Jeg nikker. "Du kan da bare være sammen med os hvis det er?"  Foreslår han. Jeg vender mit hovede mod ham. "Det vil jeg da gerne. Hvis det er okay med de andre selvfølgelig," siger jeg. "Jeg kan lige skrive til Ped," siger han. Ped. Sikke et underligt navn. "Ja han hedder nu Pelle, men vi kalder han Ped," siger han, som om han kunne læse mine tanker. "Nåeh okay," siger jeg.

Jonas og jeg skal af nu, så jeg trykker på 'stop' knappen. Bussen holder ind lige foran Tivoli. Pelle skrev at jeg sagtens kunne være sammen med dem derinde. Jonas og jeg stiger ud af bussen og går mod indgangen. Vi skal mødes med de andre derinde. Jeg glæder mig til at møde dem. "Vi skal mødes lige herovre," siger Jonas og peger et sted hen.

Pludselig får jeg øje på dem. Jeg kan kende dem fra videoen haha. "Hey champs," siger Jonas da vi kommer derhen. De vender sig alle om og begynder at snakke i munden på hinanden. "Du må så være Bella?" siger ham den mørkhårede og rækker en hånd frem. Jeg tager imod den og giver den et klem. "Jeg er Stefan," siger han og blinker. "Hyggeligt at møde dig, Stefan," siger jeg. Jeg er ikke helt vant til at snakke med nogle på min alder, så jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Jeg hilser på de andre to, som så hedder Pelle og Lauritz. Meget søde drenge alle tre. "Nå skal vi komme ud og prøve nogle forlystelser?" spørger Jonas. Vi svarer alle med er ja, og går mod den første forlystelse.

Hvad nu? - Jonas EilskovDonde viven las historias. Descúbrelo ahora