Idag er det mandag. Jeg skal i skole. Jeg vågner af at David kommer ind til mig og siger at jeg skal op. " Jeg kommer nu. " Sagde jeg. Jeg tog tøj på, lagde make up, spiste et æble og løb i skole. Jeg har det med at komme i skole lige til tiden.
I frikvarteret
Jeg løber ud på toilettet for at brække mig. Lige for tiden kaster jeg meget op. Jeg ved ikke hvorfor. Da jeg er færdig går jeg ud for at vaske hænder. Jeg kunne høre døren brase op. ind kom Gustav og Mathias. (To drenge fra vores klasse). De løb hen til mig, tog hårdt fat om mig og løftede mig. De bar mig ind på et af toiletterne, jeg prøvede at råbe om hjælp, jeg blev bare holdt for munden. " Hvis du giver en lyd mere fra dig slår vi dig. " Hviskede Mathias. Jeg kunne se at de havde reb med. De kastede mig ind på et af toiletterne. De bandt mine hænder og fødder sammen så jeg ikke kunne gøre noget. " Hvorfor gør i det her? " " Ved du det ikke? Hun ved det ikke. Da du gik fra Emils hus var han så ked af det at han spiste 3 glas piller. Lige nu ligger han på hospitalet i koma og bliver måske aldrig sig selv igen. Hvis han over hovedet vågner op. DET ER DIN SKYLD! " Råbte han. " Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Hvad vil i så gøre med mig? " Svarede jeg. " Vi vil få dig til at fortryde hvad du har gjort. " Han nikkede til Gustav som tog noget Gaffa tape og satte på min mund. De begyndte at slå løs på mig, og de slog mega hårdt. Jeg gav et skrig fra mig. " Hold kæft Sarah. " De tog tap'en af min mund. " Hvis du siger det her til nogen så kommer vi efter din veninde Freja, og det bliver meget værre end det vi har gjort ved dig. " Sagde Mathias. Lige pludselig satte de mig op på toilettet og begyndte at kysse mig hårdt. Jeg prøvede at stoppe det. Men de gav mig bare en hård lussing. Så stoppede de endelig. De smed mig på gulvet, tog en kniv og begyndte at skære dybe så på hele min krop. Så gik de. Her ligger jeg, alene med hænderne bundet og mister så meget blod at jeg snart besvimer. Jeg kunne høre døren åbne. Jeg prøvede at råbe om hjælp, men det blev bare til en hvisken. Så åbnede toiletdøren og jeg kunne høre et skrig og så sortnede det for mine øjne.
Susans synsvinkel
Ring ring ring. " Hej det er Susan. Hvad kan jeg hjælpe med? " " Hej Susan det er Sophie. Din datter er lige blevet akut indlagt. Hun blev fundet bevidstløs på pigetoilettet på skolen med dybe sår og mange blå mærker. " " Jeg kommer med det samme. " Jeg ringer til Asbjørn. (Hendes mand). " Hvad så skat? " " kom hen på sygehuset med det samme. Sarah er lige blevet indlagt akut. " " Jeg kommer med det samme. " Jeg løber ud til bilen og kører så hurtigt som min bil kan. Endelig kommer jeg til hospitalet. " Hvor kan jeg finde Sarah Søbjerg? " " Kom med mig. " Svarer damen og fører mig hen på den stue hvor Sarah ligger. Hun ligger helt stille. " Vågner hun nogensinde igen? " Spørger jeg. " Vi kan ikke sige noget endnu. Desværre. " Svarede hun. Døren åbnede og Asbjørn kom ind. " Hvad er der sket? " Spørger han. " Vi ved ikke hvordan det skete, men hun blev fundet af en elev på skolen som ringede 112. Hun blev fundet på et af pigetoiletterne på skolen med dybe sår skåret af en kniv og mange store blå mærker. Vi ved at det ikke er selvmord fordi at hun har sår fra en kniv hvor hun ikke selv kan nå. Hun har også noget dna på sig fra to andre personer. Vi ved selfølgelig ikke om de har gjort noget. Men. Vi vil afhøre dem så snart at vi finder dem, med mindre at Sarah afslører hvem det er. " " Okay. Mange tak. Må vi være alene med vores datter? " Spurgte jeg. " Selfølgelig må i det. " svarede sygeplejersken. " Mange tak. " Svarede jeg. " Sarah. Vågn op Sarah. Vil du ikke nok? " Jeg prøver at stoppe med at græde, men jeg kan ikke. " Ring til David. " Sagde jeg. " Jeg ringer til ham nu. " Svarede Asbjørn.
Forfatter besked
Jeg ved godt at jeg stopper midt i det hele. Men jeg ved hvornår jeg ellers skal stoppe det. Glæd jer til imorgen.
YOU ARE READING
Jeg er Sarah
Teen FictionSarah er en pige på 16 år. En dag bliver hun inviteret til en fest af skolens populæreste dreng Emil. En fest der ændrer hendes liv totalt. Hvem bakker op om hende når hun har aller mest brug for det, er Emil som de andre siger og vil Sarah lyve for...