Jeg er Sarah

Hospitalet igen

Jeg vågnede på hospitalet igen. Der sidder 2 politimænd, min mor, min far, min bror og en sygeplejerske og kigger på mig. " Vi er bekymrede for dig Sarah. Vi har snakket med dine forældre, og vi er blevet enige om at du skal snakke med en psykolog. " Sagde den ene politimand. " Det vil jeg ikke. Det har jeg ikke brug for. Hvorfor er i bekymrede for mig? " Svarede jeg hurtigt. " Du skal. Du er under 18, så dine forældre bestemmer over dig. Jeg vil råde dig til at sige alt til psykologen. " Svarede den anden politimand. Inden jeg nåede at svare ham sagde David. " Det er okay søs. De har ret. Du har brug for det. " David plejer altid at have ret. Så jeg stoler meget på ham. " Okay så. Hvornår skal jeg starte? " " imorgen klokken 15:30. " Svarede min far. " Må jeg snart tage hjem? " Spørger jeg sygeplejersken om. " Inden du tager hjem skal du lige snakke med overlægen. " Svarede hun sødt. " Hvorfor? " Spurgte jeg. Der var ingen der svarede mig. Jeg blev bare kørt ned til overlægen (i min seng). Da vi var alene begyndte overlægen at snakke. " Du blev kørt herned fordi at du skal tage et valg. " Sagde han. " Hvilket valg? " Spurgte jeg. " Du er gravid. " Sagde han. " HVAD?!  Er jeg gravid? Det kan ikke lade sig gøre. " Sagde jeg. Men så kom jeg i tanke om Emil. " Vil du beholde barnet eller vil du have en abort? Dine forældre har skrevet under på, at hvis du beholder barnet er det deres indtil den dag du fylder 18. " Sagde han. " Jeg vil gerne beholde barnet. " Sagde jeg. " Men kan jeg få lov at se barnets far? Han er i koma et sted på hospitalet. Han hedder Emil Andersen. " Sagde jeg. " Jo selfølgelig kan du det. " Svarede han. Jeg gik der hen hvor at overlægen sagde at han var. Jeg blev så rørt af at se ham. Tænk at han skulle være far til mit barn. Når han vågner vil jeg sige undskyld for at have været en idiot og en masse andre ting. Måske skulle vi være kærester nu hvor vi skal have et barn sammen. Hvad hvis han slet ikke ville have et barn? Jeg satte mig hen til ham, tog hans hånd og hviskede i hans øre at jeg elskede ham og at jeg var ked af det. Jeg kunne mærke at han klemte i min hånd. Det kan ikke være sandt!!!! Er han levende?! Jeg løber ud for at hente en læge eller sygeplejerske eller en eller anden. Jeg råber mega højt " HAN ER LEVENDE, HAN ER I LIVE!!!!! " Så folk tror nok at jeg er sindsyg. Men jeg er ligeglad. Endelig finder jeg en læge. " Emil Andersen er levende! " Nærmest skriger jeg ind i hans ansigt. " Jeg kommer med det samme. " Svarer han. Da vi kommer derind sidder Emil op og drikker noget vand. Jeg løber hen til ham. " Hvor er jeg glad for at se dig. Jeg er så ked af det. Kan du tilgive mig? " Spurgte jeg ham hulkende. " Jeg vil lade jer være lidt alene. Jeg ringer til dine forældre Emil. Sarah. Dine forældre sagde at du bare skulle gå hjem på et tidspunkt. " Sagde lægen sødt. " Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg er virkelig ked af det. Jeg skulle ALDRIG have gået i seng med dig. Kan du tilgive mig? " Sagde han snøftende. " Ja. Selfølgelig tilgiver jeg dig. Men... Der er noget jeg bliver nød til at sige til dig. " Sagde jeg. " Hvad er det? " Spurgte han. " Jeg er gravid og du er faren. Vil du være faren? " Spurgte jeg nervøst. " Jeg... Det... Det vil jeg meget gerne. Men. Vi er jo under 18? " Sagde han tøvende og snøftende. " Mine forældre har skrevet under på at barnet er deres indtil jeg fylder 18. Så er det 100% vores. " Svarede jeg ham. " Men. Skal vi så være sammen? Altså kærester? " Spurgte han lidt nervøst. " Det kan vi godt hvis du har lyst. " Svarede jeg. Jeg lænede mig ned til hans hoved og vi begyndte at kysse, han kysser ret godt. Vi kysser videre og begynder så at snave. Det er bare så dejligt. Han tager sin hånd op under min trøje og ind under min bh. Han massere mit bryst, og så bliver døren åbnet og ind kommer hans forældre. Jeg trak mig hurtigt, hvilket var ret problematisk da hans hånd var under min bh. " Når men. Jeg var også på vej hjem. Vi ses imorgen Emil. " Jeg kyssede ham hurtigt på munden og gik så hjem. jeg var bare nød til at sige det her til Freja. Jeg tror at hun vil få grineflip.

Forfatterbesked

Hejsa. Jeg håber at i kunne lide kapitlet, og tusind tak for 125 læsere! I må meget gerne skrive en kommentar om hvad i synes. Jeg tager også gerne imod konstruktivt kritik. Tusind tak fordi at du læser med. Det er jeg meget glad for.