Skole

38 0 2
                                    

Idag skal jeg til psykolog for første gang. Men jeg skal i skole først. Jeg har skrevet med Emil næsten hele natten. Så jeg er mega smadret. Vi er blevet enige om at der ikke er nogen der skal vide at jeg er gravid. Jeg har ikke fortalt Emil at det var Mathias og Gustav der overfaldt mig. Han er trods alt næsten lige vågnet op efter at have været i koma. Så det venter jeg med at fortælle ham. Emil og jeg fulgtes i skole hånd i hånd. Der var mange der kiggede på os. Da vi kom til skolen så vi Freja og jeg vinkede til hende. Hun gav mig tegn til at jeg skulle komme hen til hende og nogle af de andre piger fra klassen. Emil gav Slip på min hånd og kyssede mig blidt på munden. Så gik han. Jeg gik hen til pigerne. " Er dig og Emil et par nu? " Spurgte de allesammen da jeg kom derhen. " Måske. " Svarede jeg lidt genert. Jeg rødmede.  " Det er da også på tide. " Sagde Freja grinende og skubbede blidt til mig. De andre piger var enige. Klokken ringede og vi gik til time. Vi skulle have nye pladser idag. Jeg håber bare at jeg kommer til at sidde sammen med Emil. Men det skete selfølgelig ikke. Jeg sidder nu sammen med Mathias. Jubii (mærk ironien). Så har vi matematik sagde vores lære Klaus. Vi skulle arbejde med vores sidemakker. Så jeg skulle være sammen med Mathias. Han lagde forsigtigt sin hånd på mit lår. Jeg fjernede hans hånd men den landede på mit lår igen. " Hvad tror du at Emil siger til at vi er sammen? " Spørger Mathias hviskende. " Vi er ikke sammen. Så det kan ikke rigtig sige noget til. " Hviskede jeg koldt igen. Han satte sin gå længere op af mit lår. " Hold så op Mathias. " Hviskede jeg vredt til ham. " Hvorfor skulle jeg? " Svarede han koldt. Han satte sin hånd endnu længere op af mit lår. Klokken ringede og Emil kom hen til mig. Jeg rejste mig op og tog hans hånd. Vi gik ud i gården og kiggede på alle de små børn der legede. " Tænk at vores barn om nogle år kommer til at lege mindst ligeså meget som de gør. " Sagde Emil. " Ja. Det er slet ikke til at tro. " Svarede jeg. Klokken ringede, vi gav hinanden et kys og gik ind til time.

Forfatterbesked

Min bog er snart slut... Hvad synes i om den? Jeg vil gerne vide hvad i synes.

Jeg er SarahOù les histoires vivent. Découvrez maintenant