Jeg er Sarah

Afhøring

Idag er det fredag. Det er en uge siden at jeg var til fest. Efter skole skal jeg afhøres af politiet. Men først skal jeg i skole. Det er lidt mærkeligt at komme i skole når alle tror at man er død. Vi sidder og spiser frokost. Alle kommer hen til mig og spørger hvad der er sket. Jeg siger bare at jeg ikke vil snakke om det. " Der går rygter om at nogen her fra skolen prøvede at dræbe dig. Er det rigtigt? " Spørger Freja mig. " Jeg har jo sagt at jeg ikke kan huske noget som helst fra den dag hvor jeg blev fundet. " Sagde jeg. " " Det kan jo godt være at du ligepludselig kan huske noget. Jeg prøver bare at hjælpe. " " Du behøves ikke at hjælpe. Jeg har politiet efter mig og jeg vil bare gerne have en veninde der er der for mig som en veninde. " Sagde jeg. " Okay. Men vil du fortælle mig hvad der skete når du kan huske hvad der skete? " " Ja ja. Det skal jeg nok. Jeg bliver nød til at gå. Politiet venter. " " Ses Sarah. " " Ses Freja. " Jeg går ud på parkeringspladsen og ser at der står tre politibiler. De overdrev lidt meget med at hente mig. Jeg sætter mig ind i den bil jeg bliver vist hen til. " Hej Sarah. Jeg er glad for at møde dig. " Siger ham det kører bilen. " Hej. Hvorfor har i tre politibiler med? " Spørger jeg. " Det er fordi at vi har nogle mistænkte med som du skal kigge på. Du skal bare fortælle os alt hvad du ved. Så skal vi nok sørge for at der ikke sker noget med dig. " " Okay. " Svarede jeg. Efter 20 minutters kørsel er vi endelig på politistationen. " Bare sæt dig der Sarah. Så gør vi lige klar til dig. " Sagde en politimand. " Okay. Så venter jeg bare her. " Svarede jeg. Efter 10-15 minutter kommer de endelig ud af døren. " Kom med her ind Sarah. " Okay. Svarede jeg. " Jeg blev ført ind i et stort rum, hvor den ene væg var lavet af glas. På den anden siden af glasset var der en stol hvor der skulle komme en mistænkt ind og sidde. " Du skal bare sige hvis at der er en som der har noget med det at gøre. " Sagde en politimand til mig. " Okay. " Svarede jeg. " Vil du have noget at drikke? " spurgte en anden politimand. " Ja tak. Bare noget vand. " Svarede jeg. Han gav mig et glas vand og jeg sagde tak. Den første der kom ind var en som gik i klassen under mig. Jeg tror at han hedder Casper. Sådan fortsatte det helt indtil en af de sidste som var Mathias. " Kender du ham? " Spurgte en politimand. Jeg svarede så normalt som jeg overhoved kunne. " Nej. " Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg lød ud af døren. De råbte allesammen efter mig. Men jeg kunne bare ikke klare at leve mere. Mit liv er bare ødelagt. Jeg løb over vejen uden at kigge mig for. En bil svingede hen af vejen og ramte lige ind i mig. Jeg nåede ikke at skrige eller gøre noget før at det sortnede for mig.

Forfatter besked.
Nu kommer der endelig et nyt kapitel id. Jeg er ked af at jeg ikke har opdateret i mega lang tid. Skriv en kommentar om du kan lide min bog. Og tusind tak for næsten 100 læsere. Hvad tror i der sker i næste kapitel?