Et nyt liv! (Justin bieber love story)

nu!

justin's p.o.v

~WHAT?!?! okay, okay tag det roligt jeg er på vej!!!!!

-okay, MEN SKYND DIG!!

jeg lagde på og løb ud af boksen hvor jeg stod og indspillede de nye sange. 

de kan ikke allerde komme der er kun gået 8 måneder, eller hvad?

mig: jeg smutter nu!!

scooter: det  kan du ikke bare vi er midt i noget!

mig: vil du ha' at destiny føder mine børn midt i hendes egen stue?! ej, det tror jeg ik' så jeg smutter nu!!

scooter stod helt mundlam og vidste ikke hvad han skulle gøre så han stod bare der og kiggede ud i luften.

mig: hallo kommer du? du skal ligsom køre mig hjem!!

scooter: ja, jeg kommer nu, ses dude. sagde han til ham der sad og optagede det jeg sang.

vi løb ud til bilen og startede motoren og kørte det højeste man måtte.

da vi kom til huset kunne jeg høre destiny skrige. jeg hader at se hende i smerter.

vi løb ind og fandt hende inde i stuen på gulvet imens hun tog sig til maven.

jeg løb op til hende løftede hende op som en brud og bar' hende ud til bilen.

jeg lagde hende om på bagsædet og satte mig ved siden af hende imens scooter kørte.

mig: det skal nok gå, bare rolig.

destiny: det kan du sagtens sige det er ikke dig ligger i i så mange smerter at du ikke kan mærke dine ben!!!!

okay, nu ved jeg så at hun er meget agresiv når hun er i ekstreme smerter.

mig: ja, undskyld baby, men se på den lyse side om et par timer sidder vi med Linea og Drew. sagde jeg med et smil.

hun tog sig til maven og lænede sig lidt forover i smerte.

destiny: eller om et par minutter!!!! sagde hun og skreg og tog dybe ind-åndinger imens hun pressede.

mig: bare rolig vi skal nok nå det. og da jeg sagde det kunne jeg lige pludselig høre noget jeg ikke havde regnet med.et baby skrig.

mig: SCOOTER KØR HURTIGERE!!!!!!!!!!!!!!

han trådte på speederen og kiggede ned og så at det var Drew der var kommet først. jeg tog ham op og kiggede over på destiny der bare lagde der på sædet og skreg.

da vi kom til hospitalet tog jeg destiny og scooter tog drew og gik ved siden af mig på grund af navle-strengen.

mig: LÆGE!! VI SKAL BRUGE EN LÆGE!!!!!!!!!

der kom mindst 5 sygeplejesker løbene og lagde hende på en seng og tog Drew fra scooter.

de gik ind på et værelse og jeg fik lov til at komme med.

læge: mr. bieber vil du klippe navle-strengen?

jeg nikkede og gik hen til hende og Drew og klippede den.

hun tog ham igen for at tjekke om han var okay.

*1 time senere*

læge: kom så en sidste gang du kan godt!

destiny pressede en sidste gang alt hvad hun kunne.

det eneste jeg kunne høre lige nu var Linea græde/skrige.

jeg sad ved siden af destiny og holdt hende i hånden igennem det hele.

jeg smilede over til hende gav hende verdens største kram.

mig: jeg sagde jo at det ville gå godt.

hun smilede bare og kiggede over på sygeplejeskerne der kom med Linea og Drew.

hun gav mig Linea og Drew til destiny.

læge: hvad er deres navn?

destiny: Linea og Drew.

jeg kiggede på hende smilede.

lægen nikkede og gik ud af rummet.

mig: det er verdens smukkeste baby'er jeg nogensinde har set.

destiny: jeg ved det, de er bare mine små guld klumber.

mig: ved du hvorfor de er verdens smukkeste baby'er?

hun rystede på hovedet og smilte.

mig: fordi du er moderen.

_________________________________________________________________

håber i kunne li' det her kapitel og undskyld det tager så lang tid det er fordi min far og papmor er ved at blive skilt så er lidt stresset.

much love <3

-sara